dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Høje Taastrup kræver nye forhandlinger

Alle partier i byrådet sammen om kritik til Christiansborg
KORT NYT
24. MAR 2006 10.43
Høje Taastrup Kommune står til at tabe 55 mio. kr. årligt på udligningsreformen, og det har nu fået alle partier i byrådet til at gå sammen om et protestbrev stilet til samtlige politiske partier på Christiansborg og Folketingets kommunaludvalg.

Kommunen oplever det som uretfærdigt at skulle betale så meget til udligning, når kommunen samtidig har massive sociale udgiftsbehov til bl.a. førtidspension, kontanthjælp og integration.

Afskaffelsen af sociale særordninger, som der er lagt op til, betyder, at kommunen mister 25 mio. kr. årligt
Som modvægt er de sociale udgiftsbehov ellers vægtet højere i den nye udligningsmodel end i den gamle (fra i øjeblikket 20 procent til 30 procent), men det er slet ikke nok til at kompensere for de sociale udgifter, mener de i Høje Taastrup.

En helt almindelig forstadskommune
Den øgede landsudligning (fra 50 til 58 procent) og den tilsvarende reducerede hovedstadsudligning (fra 35 til 27 procent) gør også ondt. Med den model "løser man muligvis nogle balanceproblemer i Vest. Men blot for at skabe nogle nye i Øst", hedder det i brevet.
"Det virker urimeligt, at udligningen på den måde skal ramme en helt almindelig forstadskommune som os. Indenrigsministerens påstand om, at økonomien i de senere år har buldret derudaf i hele hovedstadsområdet, er ganske enkelt forkert. Det kan være tilfældet i nogle kommuner, men langt fra alle" ? og her regner Høje Taastrup sig selv til den sidste kategori.

Kommunen opfordrer nu til, at alle partier på Christiansborg inviteres til de kommende forhandlinger om udligningsreformen her i foråret.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoeje-taastrup-kraever-nye-forhandlinger

GDPR