Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har netop sendt lovforslaget i i høring, men kun hos KL og Amtsrådsforeningen, og kun i én uge.
Det gør borgmester Michael Ziegler (K) i Høje-Taastrup Kommune meget vred. Han har netop stået i spidsen for en protestskrivelse over reformen til samtlige partier i Folketinget.
- Forliget om en udligningsreform er endt i et makværk med utilsigtede og urimelige konsekvenser i form af nye skævheder i Danmark. Og nu skal makværket så realiseres som lovforslag så hurtigt som muligt, så ingen kan nå at påvirke og forhåbentlig forbedre resultatet af forliget, inden det omsættes i konkret lov. Det er simpelthen for galt! udtaler Michael Ziegler.
- Det er helt usædvanligt at foretage høring af et lovforslag på den måde, og det er aldeles arrogant i forhold til, hvor kompleks udligningen er, og i forhold til dens enorme konsekvenser for borgernes hverdag, når beløbene til kommunal service flyttes rundt, som forliget lægger op til, fortsætter Michael Ziegler.
Han er især fortørnet over at formanden for Folketingets Kommunaludvalg, Poul Nødgaard (DF), nu bryder et løfte om at sende lovforslaget ud i en bred, folkelig høring.
Det lovede han da Michael Ziegler sammen med tre andre borgmestre havde foretræde for udvalget.
- Her blev vi lovet en bred, folkelig høring af det kommende lovforslag, siger Michael Ziegler.
- Det er rystendende udemokratisk og lover ikke godt for reformens fremtid, tilføjer han.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Poul Nødgaard (DF).
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.