HØRSHOLM: Skal en ordning med kommunale vagter - også kaldet tryghedsvagter - reelt gøre en forskel, skal den sikre konkrete tiltag til at bekæmpe indbrud.
Det siger borgmesteren i Hørsholm Morten Slotved (K), efter at regeringen mandag har sendt et lovforslag om ordningen i høring.
- Jeg er noget skuffet. Det er mere et kommunalt betalt natteravneprojekt, hvor man skal gå i nattelivet og holde styr på unge mennesker, der måske larmer for meget, siger den nordsjællandske borgmester.
I lovforslaget fremgår det, at de kommunale vagter skal kunne indsættes i offentlige områder med udendørs fester eller med særlig risiko for indbrud.
Vagterne skal være "politiets øjne og ører" - men ikke være politiuddannede. De uniformerede vagter får ikke mulighed for at tilbageholde personer, der for eksempel forstyrrer den offentlige orden. De kan i stedet henstille til, at man stopper adfærden - eller tilkalde politiet.
Savner værktøjer
Til gengæld må vagterne lave video- og fotooptagelser af personer og efterfølgende overdrage dem til politiet. Vagterne må også medbringe hunde, hvis de har fået en tilladelse fra politiet til dette.
- Det er jo det samme, man kan gøre som privat mand i dag. Som privat kan du både optage, hvis du ser noget, der er ulovligt, og du kan også tilbageholde en, til politiet kommer, siger borgmesteren.
Diskussionen er opstået, fordi flere kommuner oplever problemer med indbrud og med støjende borgere, der holder fester på gaden og i parker.
Men ifølge Morten Slotved løser lovforslaget ikke problemerne. Han efterspørger, at lovforslaget rummede en mulighed for, at for eksempel brandvæsen kan sende droner hurtigt ud, hvis der er melding om et indbrud. Det kunne også være en mulighed for at gå ind i private haver og stoppe støjende musik. Det giver lovforslaget ikke lov til.
- Jeg kan ikke rigtig se, hvad det er regeringen vil opnå med det her udspil. Jeg er meget presset over indbrud. Det er der, vi skal have nogle remedier, og det er der ikke kommet, siger Morten Slotved.
Aarhus mere positiv
Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus Kommune, ser mere positivt på forslaget. Han fortæller, at Aarhus Kommune vil bruge vagterne til at sikre, at de unge mennesker ved, der også er voksne til stede.
- Det er nogle af de steder, hvor der er uro, meget høj musik i parkerne eller lidt for meget fart på i weekenden, siger han.
I 2021 havde Aarhus Kommune behov for at indsætte private vagter til at hjælpe med at holde snor i utryghedsskabende adfærd.
Derfor mener han, at det ser fornuftigt ud. Aarhus Kommune står dog over for en sparerunde, så det bliver kun aktuelt, hvis vagterne kan finansieres.
- Hvis der er fare på færde, vil de her tryghedsvagter kunne være et supplement til politiindsatsen, siger Jacob Bundsgaard.
Ifølge regeringen skal der etableres en forsøgsordning med vagterne, der skal løbe over tre år fra 1. juni næste år.
/ritzau/
Nyredigeret version via Ritzau kl. 11.50 og kl. 14.40 tilføjet sidste del "Aarhus mere positiv."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
