
HOLSTEBRO: De voldsomme oversvømelser, der fornylig ramte Holstebro by, skal om få år være noget, kommunen i samarbejde med forsyningsselskabet har garderet sig imod.
Onsdag nikkede økonomiudvalget ja til en plan, der har været undervejs i det politiske system i måneder før de aktuelle regnskyl i det nordvestjyske, som nødvendiggjorde tilstrømning af Beredskabsstyrelsens folk fra hele Jylland for at pumpe vand ud fra centrale bygninger i byen.
Til Dagbladet Holstebro beskriver borgmester H.C. Østerby (S) projektet: '...et forslag om at bygge en dæmning opstrøms, der betyder, at vi i sådanne situationer kan lede en stor del af vandet væk fra åen. I det konkrete tilfælde ville det have betydet, at vi kunne holde vandet en halv meter lavere - og vi kunne sandsynligvis have undgået de værste skader.'
Der skal søges før nytår
Det fremgår af projektet, at der bliver tale om en kombineret klima-løsning i samarbejde med Vestforsyning Spildevand A/S, der både rummer en løsning, der kan tilbageholde store vandmasser i Storåen samt udnyttelse af Vandkraftsøen.
Det hører med til historien, at indtil 2016 kan Vestforsyning Spildevand A/S betale 100 pct. af de samlede investeringsomkostninger til projektet - men efter nytår kun 75 pct. Så der arbejdes på at få aftalen i hus og ansøgningen sendt afsted inden nytår.
Projektet, der vil kunne stå færdigt i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018, skal efter planerne kunne dæmme helt op imod såkaldte 100 års hændelser - og dermed nogle af de typer monsterregn, kommunen oplevede i 2007 og 2011, som er beskrevet som 25-50 års hændelser.
Fra DMI forlyder det , at den høje nedbør her i begyndelsen af december kom i løbet af to døgn og som sådan er lidt svære at rubricere, men tyder på noget, der er mindre end en 10 års hændelse for to døgns nedbør.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.