Holstebro kan ikke bruge Lex Jyllinge mod oversvømmelser

HOLSTEBRO: Da Roskilde og Frederikssund kommuner oven på stormfloder ved Roskilde Fjord rendte ind i langsommelig sagsbehandling, da de ville bygge diger og pumpeanlæg ved Jyllinge, førte et kommunalt pres mod Folketinget i 2020 til en ændring af kystbeskyttelsesloven. 

Med en ny Lex Jyllinge kan kystkommuner i helt særlige tilfælde nu søge om lov til at fjerne klageadgangen, når der er tilstrækkeligt store værdier på spil. Her havde enkelte naboklager fået bremset et større projekt, der skulle sikre et stort beboelsesområde mod oversvømmelser. Med lovændringen kan miljøministeren og erhvervsministeren fremover afskære klageadgangen, så vigtige kommunale kystbeskyttelsesprojekter ikke bliver unødigt forsinkede af klager.

Nu er det Holstebro Kommune, der er stærkt utilfreds med at få bremset et længe forberedt projekt, der skal beskytte bebyggelse og infrastruktur mod gentagne oversvømmelser fra Storå. I sidste uge gav Miljøklagenævnet kommunen besked om at begynde forfra, fordi naturhensynene i projektet ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdede.

Og Lex Jyllinge kan ikke bruges her, for mens det ved Roskilde Fjord handlede om kystbeskyttelse, stammer de truende oversvømmelser ved Holstebro fra vandløb inde i landet - og bringer dermed sagen over i helt andre lovgivninger.

Vandløbsekspert ved konsulentfirmaet Niras Morten Lauge Fejerskov har læst Miljøstyrelsens afslag til Holstebro-projektet og hæfter sig for det første ved, at der ikke er tale om, at projektet med dæmninger og diger slet ikke kan lade sig gøre, men at der er indholdsmæssige og retlige mangler i forarbejdet.

- Med andre ord er miljøvurderingen og myndighedsbehandlingen ikke grundigt nok forberedt, siger Morten Lauge Fejerskov til DK Nyt - og nævner samtidig, at Holstebro Kommune efter hans vurdering har været i god tro, men er blevet overhalet af nye krav på området.

For det andet synes han, tiden er inde til, at Danmark bør afprøve undtagelsesbestemmelserne i EU's habitatdirektiver, som kan bruges, når væsentlige samfundshensyn er i spil.

Tyskland gør det Danmark ikke gør

Ifølge ham har Tyskland i flere tilfælde udnyttet eksisterende undtagelsesbestemmelser i EU-direktiver, fx. når det gælder skibstrafik, der vurderes til at have så stor økonomisk tyngde, at det kan berettige, at man må fravige naturhensyn. Det kunne være beskyttelse af bestemte arter ved et havneanlæg.

- De undtagelser er endnu ikke afprøvet i Danmark, siger Morten Lauge Fejerskov, der nævner, at de eneste undtagelser, Danmark har gjort brug af, er muligheden for at skubbe tidsfrister for at leve op til vandrammedirektivet, ikke selve det indholdsmæssige.

Han peger samtidig på, at der et presserende behov for, at naturhensyn bliver samtænkt med klimahensyn og muligheden for at beskytte bebyggelse og instrastruktur mod oversvømmelser:

- De fleste kommuner har behov for vandparkering, så der har vi god brug for nogle gode procedurer, så der er for mig at se et arbejde for myndighederne i Miljøstyrelsen og kommunerne.

I tilfældet ved Storå i Holstebro er der tale om et projekt, der skal sikre 750 ejendomme og værdier for mere end 4 mia. kr. i Holstebro midtby. Borgmester H.C. Østerby (S) har lagt op til at ville forfølge sagen politisk og få Klimaministeriet og Miljøministeriet i fælles tale.