
STRUER / HOLSTEBRO: Fra årsskiftet bliver Struer Kommune eneejer af havnen efter mere end 100 års fælles ejerskab med Holstebro Kommune, oplyser Struer Kommune.
Byrådet i Struer har planer om at udvikle hele området, og blandt andet er en ny bydel på tegnebrættet. Havnen har i mere end 100 år været ejet af både Holstebro og Struer Kommuner, i øvrigt den eneste havn i Danmark med to kommuner som ejere.
Fra nytår er det alene Struer Kommune, der ejer såvel lystbådehavnen som industrihavnen. Det er resultatet af en ny aftale, som de to kommuner er enige om.
- Jeg vil gerne takke vores nabokommune i Holstebro for et rigtig godt samarbejde, gennem alle årene som fælles ejere af havnen, men ikke mindst i de sidste måneder, hvor vi har forhandlet havnens fremtid på plads, lyder det fra borgmester Mads Jakobsen (V).
- Det er helt naturligt, at Struer ønsker at forfølge de muligheder for at udvikle området omkring fjorden og havnen, som byrådet har planer om. Det er helt fair, at det nu er Struer Kommune, der skal stå ved roret på det skib, som deres byråd har sat i søen. Jeg glæder mig til at følge projektet med en ny byde, udtaler borgmester i Holstebro H.C. Østerby (S).
- Fra omkring 1600-tallet kendt som laste- og losseplads for købmænd fra Holstebro, der skibede varer ud til Limfjords-området.
- Med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 opstod nye mulighed for at skibe varer fra Struer ud vestpå gennem Limfjorden. Havnen blev Limfjordens andenstørste havn, kun overgået af Aalborg.
- Havnen var ejet af Holstebro frem til 1917, hvor Struer fik status af købstad. Her overgik havnen til fælles eje af de to kommuner og kom til at hedde Holstebro-Struer Havn, og der var stor industri-aktivitet.
- Holstebro-Struer Lystbådehavn er Limfjordens største.
- Fra 1. januar 2023 overtager Struer Kommune ejerskabet af havnen, og overdragelsessummen er aftalt til 8,75 mio.kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.