Her fortalte de udvalgets medlemmer om den trængte økonomi i nogle af landets billigst drevne kommuner. Alle kommuner har oplevet, at udligningen ikke har kunnet slå til i forhold til de relle udgifter ipå blandt andet det sociale område.
De seks kommuner er Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Syddjurs, Hedensted og Odder. Senest er Syddjurs kommet under administration af Velfærdsministeriet og Hedensted er godt på vej. Begge kommuners økonomi er klemt på grund af uhensigtsmæssig udligning, mener kommunerne.
- De tre små ændringer, der er foretaget i udligningsreformen fører ikke til det store. Vi er gået ind i kampen nu på den lange bane i forhold til en større revision i 2012. Det er fint, de har lyttet til de fynske kommuner og os, men det er lettere at være flink end eftergivende, der skal cool cash på bordet. Nu er kampen fløjtet i gang, siger borgmester i Favrskov, Anders G. Chnristensen (V), til dknyt efter mødet i Kommunaludvalget.
- Efter et møde med KL og Velfærdsministeriet på mandag vil vi sætte os sammen og diskutere indtrykkene, og vi vil være godt klædt på, for der er meget teknik i det her, siger borgmester i Hedensted, Jørn Juhl Nielsen (S).
Primære kritikpunkter i forhold til udligningen
De seks kommuner vil gerne have de kritikpunkter, der er rejst i deres egen rapport, som de har lavet, med i analysen. Det drejer sig primært om at:
* uaktuelle data giver fejl i beregningerne
* anlægsbehov ved høj vækst i folketallet ikke bliver udlignet
* nedgang i folketallet tildeler vilkårlige tilskud
* vi klemmes mellem hovedstadsudligning og tilskud til ugunstigt stillede kommuner
* indregningen af landbrugsjord i udligningen koster dyrt
* sociale kriterier fordeler milliarder forkert, som påpeget af de fynske kommuner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.