GLADSAXE / KØBENHAVN: I alt har 79 kommuner deltaget i en rundspørge fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, som viser, at det kun er København og Gladsaxe, som tilbyder hpv-vaccine i skoletiden til drenge og piger i 12-års alderen. Meget tyder på, at de to kommuner holder enegangen et stykke tid endnu. Ud af de 79 kommuner er det kun Ballerup, som har svaret til ja til, at kommunen har planer om at drøfte indførelsen af gratis hpv-vaccine i skoletiden.
- Hpv-vaccinen har fået en hård medfart, men nu er alle betænkelighederne tilbagevist, og derfor er det rigtig ærgerligt, at tilslutningen stadig ikke er større. Vaccinen er en effektiv måde at forebygge blandt andet livmoderhalskræft, og derfor vil vi som kommune gerne gøre en særlig indsats i håbet om, at det kan øge tilslutningen til vaccinen, forklarer Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe, til Danske Kommuner.
Hpv-vaccinen blev en del af det danske vaccinationsprogram for piger i 2009. I de første mange år havde vaccinen en høj tilslutning, og op mod 80 pct. af pigerne blev færdigvaccineret. Men tilslutningen styrtdykkede, da TV2 i marts 2015 viste dokumentaren 'De vaccinerede piger', som medførte en voldsom debat om eventuelle bivirkninger ved vaccinen. Siden har en lang række undersøgelser frikendt vaccinen, og i dag er tilslutningen igen stigende.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.