
Af Erik Nielsen
Problemet med stigende trængsel og elendig fremkommelighed i Hovedstadsområdet er noget, der optager alle borgere i hovedstadsområdet. I den sidste tid har den borgerlige fløj kørt en skræmmekampagne mod en betalingsring i København, men de har ikke luftet forslag til løsninger.
Allerede i 2008 udarbejdede Finansministeriet en rapport, som pegede på betalingsringen som middel mod den stigende trængsel i Hovedstadsområdet. Den arkiverede daværende finansminister Lars Løkke lodret i papirkurven uden debat, og uden at komme med andre brugbare forslag for at løse problemet. De seneste ugers kampagne i de borgerlige medier, samt læserbreve fra borgerlige kandidater i omegnens lokalaviser, har heller ikke født konstruktive forslag til løsninger.
Pendlerne, indbyggerne og erhvervslivet i Hovedstadsområdet spilder hver eneste dag i omegnen af 130.000 timer i bilkøer - tid der kunne bruges bedre sammen med familien eller på arbejde. Andre analyser peger endda på endnu mere spildtid. Forskere har vurderet det til et samfundsøkonomisk tab på 10 mia. kroner årligt. Samtidig har trængslen og bilkøerne en voldsom negativ effekt på den luftforurening, der hvert år medfører 3.400 dødsfald på landsplan.
I 2008 fik 16 kommuner i Hovedstadsområdet analyseret effekterne af en betalingsring i Hovedstaden. Modellen gav en markant effekt i det centrale København med en reduktion i biltrafikken på ca. 23 pct. og med ca. 4 pct. i hele Hovedstadsområdet. Det svarer stort set til den lette trafik vi oplever i sommerferieperioden. Det er i hovedtræk den model som S og SF har lagt frem.
I Sverige har den borgerlige regering indført en permanent betalingsring i Stockholm i 2007 og fra 2013 også i Gøteborg. De målte resultater i Stockholm har kun peget én vej. Biltrafikken er faldet med 20 pct. i det centrale Stockholm inden for betalingsringen og 5 pct. for hele Stockholms Län. Det har i gennemsnit halveret spildtiden på vejene - og det har betydet, at de der stadig pendler i bil har fået en god tidsgevinst for den afgift, de betaler.CO2- og gasudslip fra biler faldt med 10-14 pct. indenfor betalingsringen, og i Stockholms Län blev CO2-udslippet reduceret med 2-3 pct. Der er således ingen umiddelbar grund til at tvivle på de forventede positive sundhedseffekter af en betalingsring i København.
Investeringer i samarbejde med kommunerne
Forudsætningerne i de 16 kommuners analyse fra 2008 var, at der samtidig med etableringen af anlægget, skal investeres massivt i kollektiv trafik, cykelstier og parkeringsanlæg.
Parkeringsanlæggene skal placeres ved en række togstationer og parkeringen skal være gratis for dem der tager tog eller bus videre. Den kollektive trafik skal forbedres ved at åbne nye stationer, omstigningen mellem fx bus og S-tog skal lettes og der skal investeres i vejanlæg, der forbedrer fremkommeligheden for busser. På sigt skal der ske en udbygning af metro, S-tog og letbane.
Der skal indsættes flere busser, herunder A- og S-busser samt flere tog eller tog med større passagerkapacitet. Og der skal etableres flere cykelruter, -stier samt cykelparkering ved stationer. De nødvendige investeringer skal ske i tæt samarbejde med de berørte omegnskommuner, som allerede har taget initiativer, som bærer i den rigtige retning - vi har anlagt super-cykelstier i større stil og vi har kæmpet for letbanen langs Ring 3 og beslutningen om at bygge den er nu taget.
Vi mindsker kort sagt problemerne med trængsel, bilkøer og luftforurening - samtidig med at vi skaffer penge til bedre og billigere kollektiv trafik i Hovedstadsområdet. Pengene fra betalingsringen skal bruges i hovedstadsområdet, og ikke andre steder.
Spørgsmålet til den borgerlige automatreaktion må nu være: Hvis betalingsringen ikke er svaret på trængselsproblemerne i Hovedstadsområdet, hvilke forslag har de så til en forbedret og billigere kollektiv trafik? Hvordan vil de sikre fremkommeligheden og hvordan vil de komme trængslen til livs? Hvordan vil de gøre det bedre for miljøet og den generelle sundhed?
Jeg tror at mange borgere med mig, venter på de svar.
Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.