dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hurtigere politiuddannelse, 300 nye betjente og 700 frigjort fra andre opgaver

Fireårig politiaftale mellem regeringen, blå blok og Socialdemokraterne
17. NOV 2015 15.30

En hurtigere politiuddannelse, 300 politifolk flere over de næste to år, 480 mio. kr. mere til korpset hvert år de næste fire år og en ny politiskole 'i det vestlige Danmark'. Det er resultatet af en fireårig aftale om politiet, som tirsdag blev indgået mellem Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

De ekstra betjente skal blandt andet gøre det muligt for politiet at styrke indsatsen mod terror og øge kontrollen med kriminalitet i grænseområderne.

Ud over de 300 ekstra betjente er aftaleparterne enige om at frigøre 700 betjente ved at lade andre personalegrupper overtage opgaver, som ikke nødvendigvis kræver en uddannet politimand. Den type opgaveglidning har dog tidligere vist sig at volde problemer i virkeligheden, og justitsminister Søren Pind (V) tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ekstra betjente danskerne kan vente sig.

- Det præcise tal kan man ikke helt fastlægge, men der er tale om en stigning. Og det vil blive fulgt op om et par år, siger Søren Pind med henvisning til, at parterne i 2017 skal aftale optaget på politiskolen for den sidste del af aftaleperioden.

Med aftalen forkortes politiuddannelsen fra tre år til to år, og optaget på politiskolen vil blive fordoblet over den fireårige aftaleperiode. I de seneste fire år blev der optaget cirka 900 på politiskolen. Det tal ventes nu som følge af aftalen at stige til mindst 1800 over de kommende fire år.

Ritzau

 

Se også særskilt artikel om den nye politiskole.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hurtigere-politiuddannelse-300-nye-betjente-og-700-frigjort-fra-andre-opgaver

GDPR