Omkring halvdelen af alle magtanvendelser ikke bliver indberettet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse på alle landets specialskoler, som DK Nyt har gennemført.
Undersøgelsen viser, at landets lærere og pædagoger i gennemsnit har lavet 1,3 magtanvendelser en vilkårlig måned i vinteren 2024. Derudover viser den, at der i gennemsnit er blevet indberettet 0,7 magtanvendelser i samme periode.
Når man spørger pædagoger og lærere, der er ansat på specialskoler, svarer 40 pct. at de ikke altid indberetter en magtanvendelse, 57 pct., siger at de gør, og 3 pct. siger ved ikke.
Der er forskellige grunde til, at ikke alle magtanvendelser på specialskolerne bliver indberettet. Seks ud af ti svarer, at når de ikke indberetter, er det, fordi de ikke har nok tid. 36 pct. svarer, at de aldrig har tid til at indberette magtanvendelser, og 11,4 pct. svarer, at de kun har tid nogle gange.
Hvor lang tid det tager de ansatte at lave indberetningen, varierer fra fem til over 40 minutter. Heraf bruger 4 pct. fem minutter, 21 pct. bruger ti minutter, 31 pct. 15 minutter, 22 pct. bruger 20 minutter, 13 pct. bruger 30 minutter og 8 pct. bruger 40 minutter eller mere.
I gennemsnit tager det 18,6 minutter for de ansatte at indberette en magtanvendelse.
Hvad er en magtanvendelse?
Magtanvendelse er en samlet betegnelse for indgreb i den personlige frihed og findes inden for forskellige områder, hvor der arbejdes med mennesker.
Magtanvendelse anvendes, når det er nødvendigt at handle med magt overfor et barn eller en ung – mod dennes vilje – for at varetage omsorgs- og tilsynspligten og med det formål at undgå, at barnet eller den unge eller andre lider væsentlig personskade, eller hvor forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at anvende magt.
Kilde: BUFSOFportalen, Københavns Kommune
Retningslinjer er tidskrævende og uklare
"Der ikke findes udtrykkelige bestemmelser i folkeskoleloven eller ordensbekendtgørelsen vedr. magtanvendelse overfor elever, herunder krav om dokumentation og indberetning," skriver Børne- og Undervisningsministeriet i et skriftligt svar. Derfor er det op til kommunerne og de enkelte skoler at udarbejde regler for denne dokumentation.
I spørgeskemaet undersøges lærere og pædagogers holdninger til de nuværende retningslinjer.
44 pct. svarer, at de er utilfredse med dem. Tilsvarende er 44 pct. tilfredse, mens 12 pct. svarer, at de ikke kender dem/ved ikke.
Blandt de utilfredse fylder kritikpunkter om, at de er tidskrævende, besværlige, dårlige og uklare.
Der er tre typer af magtanvendelser, som hovedsageligt bliver brugt på specialskolerne. Det gælder fastholdelse, føring og nødværge. Den hyppigste er føring, som bliver anvendt i næsten fem ud af ti tilfælde. Herefter kommer fastholdelse i godt tre ud af ti tilfælde, og til sidst nødværge i to ud af ti tilfælde.
Der er primært fire årsager til, at der er behov for at lave en magtanvendelse. Det kan bl.a. være, at barnet er til fare for sig selv eller andre, samt at der er risiko for, at barnet ødelægger ting.
I 42,6 pct. af tilfældene var årsagen, at barnet var til fare for andre. I 21 pct. af tilfældene var vedkommende til fare for sig selv. I 19 pct. var der risiko for ødelæggelse af genstande, 15,4 pct. var nødværge, og 2 pct. svarede "andet".
Sådan har vi gjort
- Spørgeskemaet er sendt ud til alle landets specialskoler. Efter opkald til 70 specialskoler for at følge op, samt mails sendt til de skoler, der ikke havde sendt svar, endte det med 220 svar fordelt i hele landet.
- Besvarelserne dækker således: 14 pct. fra Region Nordjylland, 24 pct. fra Syddanmark, 23 pct. fra Sjælland, 29 pct. fra Hovedstaden og 9 pct. fra Midtjylland.
- Alle klassetrin fra 0. til 9. er repræsenteret, således at blandt dem, der har svaret, er det mellem 33 pct. og 41 pct. af de adspurgte, der arbejder med hvert trin. 10. klasse er den mindst repræsenterede gruppe, hvor 21 pct. arbejder med gruppen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
