
HVIDOVRE: Nich Bendtsen fratræder stillingen som kommunaldirektør i Hvidovre Kommune af helbredsmæssige årsager og efter gensidig aftale. Her har han været kommunaldirektør siden 2013, hvor han kom til Hvidovre fra Syddjurs Kommune, oplyser Hvidovre Kommune..
- Jeg har haft et kortvarigt, men rigtig godt samarbejde med Nich, og jeg er meget ærgerlig over, at vi nu må sige farvel til ham som kommunaldirektør. Jeg ønsker Nich det bedste fremover, siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).
Direktør Gert Nelth (foto t.h.) bliver konstitueret kommunaldirektør, indtil der er ansat en ny kommunaldirektør. Han er direktør for kultur og fritid, borgerservice og beskæftigelse samt klima, miljø og teknikområdet. Han har været direktør i Hvidovre Kommune i 16 år og har igennem årene haft forskellige ansvarsområder, ligesom han også tidligere har været konstitueret kommunaldirektør.
I konstitueringsperioden er det desuden besluttet, at den del af Gert Nelths ansvarsområde, der handler om borgerservice og beskæftigelse, midlertidigt varetages af direktør Susan Bjerregaard.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.