"Hvis det var et hvert andet land, var vi blevet båret rundt på sølvfade efter den præstation"

- Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for. 

Sådan lød kritikken fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da kommunernes samlede regnskaber viste, at man lå 2,5 mia. kr. under budgetteringen.

Regeringens kritik af kommunernes regnskaber for 2024 er blevet hørt hos KL, alligevel mener formand Martin Damm (V), at kommunerne har ramt ret godt selv i en meget ustabil verden.

- Jeg er enig i, at vi ligger noget under service og over på anlæg, men hvis vi tager det under et og ser det i lyset af en urolig verden, så kan 98 kommuner nærmest ikke ramme tættere på den samlede ramme, som de har gjort, siger han til DK Nyt. 

Mens kommunerne gik budget på servicerammen, gik kommunerne 2 mia. kr. over på anlægsinvesteringer, hvilket også gav kritik fra finansminister Nicolai Wammen (S), som udtaler, at "det er ærgerligt, at kommunerne går over deres anlægsbudgetter".

Martin Damm understreger dog, at kommunerne trods alt har en målopfyldelse på 99,2 pct., når man ser på det samlede billede.

- Hvis det var et hvert andet land, var vi blevet båret rundt på sølvfade efter den præstation, men jeg anerkender, at vi ikke rammer helt præcis, siger han. 

Stigende og faldende priser

Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE, er enig i, at det i praksis er vanskeligt for kommunerne at ramme den budgetterede ramme helt præcis.

- Der er så stærke sanktioner mod kommunerne for overskridelser af servicerammen, at mange kommuner vil udvise forsigtighed, og det er derfor svært at forestille sig, at de kommer meget tættere på, siger han.

Derudover peger han også på et særligt forhold, nemlig inflationen.

- I 2022 steg inflationen rigtig meget, og derfor steg kommunernes udgifter rigtig meget og pressede deres økonomi. Det er så omvendt i 2024, hvor priserne er steget mindre end forventet, forklarer han til DK Nyt.

Næsten 1,5 mia. kr. af de 2,5 mia. kr. er derfor på grund af at inflationen har været mindre end forventet.

Netop denne pointe påpeger Martin Damm også.

- Kommunerne får at vide i 2024, at vi vil blive midtvejsreguleret. Det budgetterer vi så med, men så falder priserne pludseligt. Det viser meget godt variablerne i det, siger han.

Og når det kommer til anlæg, har stigende priser især været en udfordring.

- Vi er presset ned i det laveste anlægsniveau siden kommunalreformen, og vi har været i en tid, hvor priserne på anlæg er steget. Så vi har ikke fået mere anlæg, vi har blot betalt mere for det, siger han.

Ikke udslagsgivende

I en pressemeddelelse har både indenrigsminister Sophie Løhde (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) udtalt, at de vil drøfte regnskaberne med KL i den kommende økonomiforhandling.

Spørger man Kurt Houlberg, tror han ikke, at regnskabernes resultater vil blive udslagsgivende i den kommende økonomiaftale.

- Jeg tror ikke, at det får ekstra stor vægt i år, men nærmere, at det vil være et tema under forhandlingerne ligesom det har været tidligere år, hvor kommunerne også har været under på service og over på anlæg, siger han.

Hos KL er Martin Damm også klar til at drøfte regnskaberne med regeringen, men han understreger også, at hvis der er et ønske om, at kommunerne skal kunne ramme endnu tættere på rammen, skal regeringen skabe mere stabile rammer for den kommunale økonomi.