
Det viser en undersøgelse af kommunal idrætspolitik, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) under SDU gennemfører for Idrættens Analyseinstitut (Idan).
I alt angiver 82 ud af 211 kommuner svarende til 39 procent, at de har formuleret en skriftlig idrætspolitik.
Den helt afgørende faktor for engagementet er kommunestørrelsen, som det ses i følgende oversigt
Kommunestørrelse (Indbyggere) ? andel der har formuleret skriftlig idrætspolitik
Færre end 5.000: 0%
5.000 til 10.000: 22,7%
10.000 til 20.000: 36,2%
20.000 til 50.000: 66,7%
Flere end 50.000: 86,7%
Alle kommuner (211): 38,9%
De store kommuner har typisk placeret idrætten i specialiserede kultur- og fritidsforvaltninger
med flere faguddannede medarbejdere.
Omvendt bliver idrætten i to ud af tre små kommuner varetaget af en enkelt medarbejder.
Denne forskel i administrativ muskelkraft og dermed evne til at formulere en idrætspolitik slår igennem, når det gælder andelen af kommuner, som udfører målrettede indsatser over for særlige grupper som f.eks. børn, ældre og indvandrere.
Igen ligger de store kommuner og dermed det østlige Danmark fremme i feltet.
Forskellen siger til gengæld intet om kvaliteten af kommunernes samlede idrætsindsats.
Og her kommer de små kommuner stærkt igen: Her er facilitets-dækningen opgjort pr. indbygger klart bedre. Mens der går knap 6.000 indbyggere pr. større hal i kommunerne omkring København, er der kun den halve trængsel på anlæggene i de små kommuner. Det samme gælder svømmehaller, boldbaner og mindre idrætshaller (tabel 3).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.