
Kommunerne ved Limfjorden, Mariagerfjord, Sydøstjylland og det sydfynske øhav skal krydse fingre for voldsomt snarere end for godt vejr de kommende uger. Helst en storm over flere dage, som kan ruske op i de kystnære vande, hvor algevæksten buldrer afsted, skriver Kommunen.dk.
2020 kan blive det slemmeste år siden 2002, hvor iltsvindet forårsagede omfattende skader på plante- og dyreliv, vurderer Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig med vandmiljøet i mere end to årtier.
- Kommer der en storm, kan situationen ændres meget hurtigt, men det vigtige er det lange perspektiv, for problemerne består. Havmiljøet kan ikke tåle lange, tørre somre med varmt vejr. Vil vi ændre på det, må vi sætte ind på de faktorer, som forårsager problemerne, siger han.
Stiig Markager peger entydigt på den fortsatte kvælstofudledning fra landbruget og dyrkningen af lavbundsjorde tæt på kyst, søer og vandløb som de væsentligste syndere. Herfra tilføres vandet store mængder kvælstof og fosfor. Og snarere end at blive mindre, er udledningen vokset de seneste år.
Læs hele historien på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.