Indvandrerbørn i udskolingen er halvandet skoleår bagefter

Børn af indvandrere halter efter etnisk danske børn, når det gælder det faglige niveau i skolerne. Det viser en Pisa Etnisk-undersøgelse, som fokuserer særskilt på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015. Det skriver både Jyllands-Posten og Berlingske fredag.

Undersøgelsen viser samtidig, at det ikke er en fordel for indvandrerbørn at være født og opvokset i Danmark.

Børn, der først kommer til landet på et senere tidspunkt, klarer sig nemlig lige så godt som børn, der er født og har haft hele deres opvækst og skolegang her i landet.

'Vi kan ikke længere nøjes med at se på skolen'
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at indsatsen ikke har været god nok, og at forskelle mellem indvandrerbørn og deres etnisk danske klassekammerater er 'alarmerende store'.

- Vi har haft en illusion eller en forhåbning om, at skolen kunne løse alle de udfordringer i forhold til integration, og at den kunne gøre det relativt hurtigt.

- Det kan vi desværre ikke længere fortælle os selv. Vi kan ikke nøjes med kun at se på skolen, siger hun til Berlingske.

'Hvis ikke kommunerne vil, må Folketinget gennemtvinge kvoter'
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger op til en diskussion om, hvorvidt der skal indføres kvoter for at stoppe 'ghettoskoler', hvor fagligheden er lav.

- Vi flytter aldrig de tosprogede børn i skolen, hvis de udelukkende går i et andet miljø, taler arabisk i hjemmet, og forældrene i langt højere grad er arbejdsløse, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Hun mener, at hvis kommunerne ikke vil fordele tosprogede børn ud på flere skoler, må Folketinget gennemtvinge kvoter.

I dag er over hver tiende elev i folkeskolen tosproget, og på flere skoler ved Aarhus, Odense og København er andelen over 90 pct.

Forskningschef: Flere lærere det mest betydningsfulde redskab
Spørger man forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, er kvoter ikke nogen en dårlig idé. Faktisk mener han, at kunne være en løsning til at sikre en mere jævn fordeling af eleverne, fordi der er en større koncentration af ressourcesvage elever blandt de tosprogede. 

- Det en god løsning at prøve at sikre en mere ligelig fordeling ud fra et fagligt og pædagogisk perspektiv. Men der kan være nogle etiske dilemmaer forbundet med det, fordi man så måske i givet fald skal transportere dem rundt til forskellige typer af skoler, tilføjer han.

Det mest betydningsfulde redskab til at løfte indvandrerbørns niveau er ifølge Andreas Rasch-Christensen dog at ansætte flere lærere med kompetencer i at undervise tosprogede elever.

- Jo flere lærere der har kompetencer til at undervise den her type elever, jo bedre vil skolerne være i stand til at løfte deres faglige niveau.

'Vi skal vise børn, at de har en værdi og er velkomne'
Hos Danmarks Lærerforening genkender formand Anders Bondo Christensen også problemet, der har været i folkeskolen mange år, som han påpeger. Han ser også gerne mere blandede klasser, og mener derudover, at mere fokus på elevernes modersmål kan gøre en forskel.

- Det er ikke kun noget, vi kan klare i skolen. Men at begynde at lave kvoter... Det ved jeg ikke, siger lærerformanden.

- Jeg tror, det er langt vigtigere at tænke på, at vi over alt i samfundet prøver at vise, at de børn har en værdi, og at de også er velkomne - både i skolen og i samfundet, tilføjer Anders Bondo.

Bag PISA-undersøgelsen står KORA, Danmarks Teksninske Universitet (DPU), der er en del af Aarhus Universitet og SFI.

Ritzau / mfa

Læs eller download undersøgelsen.