dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Indvandrere hurtigere ud af kontanthjælp

Fra 2001 til 2004 er antallet af ny-ledige indvandrere, der efter et års ledighed endnu ikke har fundet job eller uddannelse, faldet mærkbart
23. FEB 2006 9.14
Færre og færre ny-ledige indvandrere hænger fast i det danske kontanthjælpssystem.
Efter ét år på kontanthjælp havde en tredjedel af de ny-ledige indvandrere endnu ikke fundet et job eller startet på en uddannelse i 2004. I 2001 var det tæt på 40 procent af alle indvandrere, der startede på kontanthjælp, som stadig ikke var i job eller uddannelse efter et år.

Det viser en analyse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda fra Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget på baggrund af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener at hovedforklaringen er, at der i perioden er sket en væsentlig opbremsning i tilstrømningen af indvandrere til landet.
- Dermed stiger den gennemsnitlige opholdstid i Danmark for hele gruppen, og vi ved, at der er en positiv sammenhæng mellem opholdstid og beskæftigelse. Det skyldes faktorer som mere uddannelse og forbedret sprog og netværk. Dertil kommer, at der i perioden har været en række særlige integrations-tiltag for at få indvandrere i arbejde. Det bidrager formentlig også til udviklingen, men jeg vurderer ikke, at det er hovedforklaringen. De tiltag har nemlig været rettet mod relativt små grupper, og har derfor ikke kunnet påvirke hele gruppen så markant.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/indvandrere-hurtigere-ud-af-kontanthjaelp

GDPR