'Indvandrerne – det åbne samfund og dets grænser'

Af Paul Hegedahl

Paul Scheffer:
'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser'
oversat af Lise Bøgh-Sørensen og Gudrun Gilhuis-Genthøj
fra 'Het land van aankomst', Amsterdam 200';
Forlaget Tiderne Skifter, København 2009.
403 s., hft., 15,5 x 23 cm., meget omfattende litt.liste, noter.
Kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7973-322-0.
Udgivelsen er støttet af Nederlands Literair Productie-
en Vertalingenfonds, der med hjælp fra det hollandske
ministerium for uddannelse, kultur og videnskab
støttet udbredelsen og oversættelsen af hollandsk
litteratur i udlandet.

'Vilje til integration kan i dag ikke længere forudsættes i noget land eller på nogen som helst side. Det multikulturelle samfund er og bliver et tomt slagord, så længe man tabuiserer de vanskeligheder, dette begreb fører med sig, i stedet for at afklare dem.'
- Hans Magnus Enzensberger (1929), modtager af Sonningprisen 2010:
'Den store vandring', Gyldendal, København 1993.

Indvandring af mennesker fra andre lande, andre kulturer kan ikke undgå at skabe gnidninger og sammenstød i et hvilket som helst land. Og disse andre kulturer skal såmænd ikke være så meget anderledes for at skabe problemer. I en lige så skarp observation som den oven for citerede af Hans Magnus Enzensberger, skriver Paul Scheffer i 'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser': ' Vi lever i en tid, hvor kun fremskridtet tæller (jfr. anmeldelsen af Alain Ehrenberg: 'Det udmattede selv. Depression og samfund', anm.), og hvor følelsen af at noget går tabt øjeblikkeligt klassificeres som længslen efter fortiden, og oven i købet en fortid, der beskrives idealiseret. Vi er blevet meget dygtige til at omformulere virkeligheden: Forarmelse kalder vi simpelthen berigelse, halvsprogethed bliver til tosprogethed, og snæversyn må man behandle med velvillig imødekommenhed. Men sukkersøde ord gør ikke virkeligheden mindre kompliceret. De konflikter, som opstår på grund af indvandrernes ankomst, kan ikke længere ignoreres.'

Og han fortsætter: 'Den indvandring, som vi nu oplever, har på mange måder ikke gjort vores samfund mere åbne. - - - Det er ingen selvfølge, at indvandringen i de sidste årtier fremstilles som en 'berigelse' for samfundet. - - - Det har vist sig, at indvandringens omkostninger er høje i forhold til udbyttet, i mange lande endda højere end udbyttet, selvom det må indrømmes, at den slags regnestykker er temmelig indviklede.'

Berettiget eller ej står Holland vel for mange af os som et meget tolerant og åbent land. Ved det seneste parlamentsvalg i Holland i juni 2010 gik højrefløjen markant frem og det tredjestørste part (fra ni til 24 mandater) er nu Partij voor Vrijhed, stiftet af Geert Wilders (1963) 22. februar 2006 med det udtrykkelige formål at stoppe/begrænse indvandringen især fra ikke-vestlige lande og forbyde Koranen i Holland. Geert Wilders har i øvrigt tæt kontakt til Dansk Folkeparti.

På grund af denne udvikling er det særdeles interessant at følge diskussionen om indvandring i Holland - og nu foreligger i dansk oversættelse en af de mest grundige analyser og diskussioner om indvandringsspørgsmålet, udgivet første gang på hollandsk i 2007. Det kan være, at det vi ser som tolerance - både i Holland og i dele af debatten her i Danmark - i virkeligheden er et udtryk for konfliktskyhed - og en form for 'det taler man ikke om'. Det er en forkert og nedbrydende holdning. Det er den ene side af problemet. Den anden side er så uigennemtænkte love, regler og andre tiltag, som så i virkeligheden er det stik modsatte af den frihed, som de hævdes at ville forsvare.

Denne bog er en grundig og kritisk analyse, der forsøger at slå bro mellem forskellige optrukne fronter. Den højtråbende konfrontation mellem problemfortrængende kulturrelativister og formørkede nationalister har hidtil ikke vist sig særlig konstruktiv. I sit studie af hvad der er på spil i vore dages indvandring, analyserer Paul Scheffer indvandringens historie, bl.a. ud fra USA's - og Canadas og Australiens historie som immigrationslande. Og han inddrager viden og indsigter om dagens situation i Europa fra områder som socialpsykologien, urban sociologi, bilaterale relationer mellem landene, historien og kulturantropologien - samt fra indvandrernes egne erfaringer fortalt gennem skønlitteratur og deres livshistorier. Temaerne er familien, arbejdslivet, undervisningsinstitutionerne og velfærdstaten - hele tiden med et balanceret blik for, hvorledes indvandringen har sin egen historie - en historie som det er godt at kende til, hvis man ønsker at forstå vores aktuelle konflikter.

Indhold
Ud over en epilog, noter og litteraturliste har bogen ni kapitler

I Kufferten under sengen
Bl.a. om tolerance under pres, gammel og ny indvandring og integration kræver selvkritik

II Verden i byen
Bl.a. om de fremmedes nærhed, ghettokulturen og spredning uden blanding

III Den store folkevandring
Bl.a. om etnisk mangfoldighed og ældrebyrde, indvandring og ulandsbistand og borgernes oprør

IV Konfliktskyhed (i Holland)
Bl.a. om Indvandring og en nations tilblivelse, tolerance er ikke laissez faire, lektion i postkolonialisme

V Europæiske kontraster
Bl.a. om Fra udvandring til indvandring, de fremmede efter folkemordet, afskeden med imperiet

VI Kosmopolitismens kunst
Bl.a. om Den koloniale fælde, den 'oplyste' racisme, en afvejet fordom, verdensborgere in spe

VII Amerikas genopdagelse
Bl.a. om Kolonisternes credo, modstanden mod indvandrere, slaveriets lange ekko

VIII Islams splittede hus
Bl.a. om Islam og imperialisme, i sekulariserede omgivelser, liberale reformer, lige brødre, lige kapper

IX Ligestillingens grundlov
Bl.a. om Uden et 'vi' går det ikke, alt af værdi skal værge for sig, ligebehandlingens dilemma,
morgendagens indvandrere.

Om forfatteren
Paul J. Scheffer (1954), drs. i politologi 1986. Han er hollandsk sociolog, forfatter og journalist er dhr. Professor i Urban Sociologi ved Faculteit der Maatschappij- en Gedragswetenschappen, Afdeling Geografie en Planologie, Universiteit van Amsterdam. Han har arbejdet som korrespondent i Paris og Warszawa, inden han blev fast skribent for den store hollandske avis NRC Handelsblatt. Hans artikler bliver trykt i førende europæiske aviser som Die Zeit, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Le Monde, El Pais, Politiken m.fl. og han er kommentator på CBS, CNN og BBC Newsnight. I 2000 skrev han et essay 'Det multikulturelle drama', der for alvor fik sat gang i den kontroversielle debat om integration og immigration i Holland.

Det er nødvendigt at reagere
Når man følger debatten her i landet og i udlandet, er det tydeligt, at det ikke bare er indvandrerne, som trykkes af usikkerheden, men også de mennesker, der er borgere i landet, et land med sin kultur, sine skikke, sine vaner, sin historie - og sin form for religion. Også de føler ubalancen og reagerer på mangfoldige måder, som har sit udspring i større eller mindre viden og holdninger.

Og det er nødvendigt at reagere, skriver Paul Scheffer: 'Det handler her udtrykkeligt ikke om det skyldsspørgsmål, som dukker op i mange betragtninger om indvandring nu til dags. Modtagerlandene er ikke særlig imødekommende over for nyankomne. En krampagtig tilbøjelighed til at vende sig bort fra omverdenen er umiskendelig. Samtidig har mange indvandrere bestemt kunne gøre mere for at skabe sig en plads i det nye land. De burde hurtigere have opgivet illusionen om at vende tilbage og tanken om, at opholdet kun er midlertidigt. Sådan som det blev bemærket i en debat: 'Prisen for at være her er, at man gør sig den ulejlighed at lære. Og at lære er noget andet end at sætte sig til modværge'. Over en bred front kan man sige, at vi kommer til kort, men dermed er ikke alt sagt. De modsætninger, som vi konstaterer, kan overvindes. Netop det er drivkraften til at finde nye ord og indsigter. Vi ønsker ikke at opleve ankomsten af folk fra alle verdenshjørner som noget ligegyldigt. Men kun ved at reagere er det muligt at acceptere denne nye virkelighed. Alt det efterfølgende vil handle om, hvordan dette sammenstød omkring indvandringen kan føre til en fornyelse af samfundet som helhed.'

Indvandringens faser
Indvandringen kan ses som en meget synlig og for mange 'tæt-på'-del af den globalisering, der tales så meget om. Paul Scheffer mener, at den hos mange mennesker fremkalder en følelse af, at en fortrolig verden går tabt, og at det ikke opleves som en forbedring. Indvandringen, kan man sige, er jo ikke den eneste indflydelse på, at man føler verden ændrer sig. De økonomiske kriser og de deraf følgende indgreb har også en virkning - men det er måske nemmere for nogle at se indvandringen som den afgørende faktor, især, hvis den kommer tæt på i ens eget kvarter. Her må man anerkende de oprindelige beboeres følelse af, at de vante omgivelser går tabt samtidig med de nyankomnes rodløshed.

Paul Scheffer beskriver indvandringens historie som historien om fremmedgørelse og dens følger. Der eksisterer en 'tregenerationsmodel', bl.a. baseret på erfaringerne fra de store, 'gamle' indvandrerlande. . Ideelt set går den fra isolation og konfliktskyhed på grund af omgivelsernes afvisende reaktion; det accepterer første generation indvandreres børn ikke, de kræver deres rettigheder og kommer dermed uigenkaldeligt i forbindelse - og ofte konflikt - med de etablerede borgere. Endelig har børnebørnene, den tredje generation, muligheden for at deltage i samfundet på fuldgyldig og selvfølgelig vis.

Paul Scheffer vedgår, at indvandringens forløb ikke kan opdeles så velordnet i faser og generationer. Her i landet ser vi et endnu diffust billede, hvor nogle af børnene af indvandrere hører til blandt de bedste studerende, mens andre sakker meget bagud. Der er ikke noget klart mønster, der kan udledes, bortset fra, at det ser ud til, at det er piger, der målbevidst klarer sig bedst. Men opdelingen i faser viser, at enhver indvandringshistorie medfører konflikter. Nu er vi tilsyneladende ved at have overstået fasen af konfliktskyhed i Europa. Forfatteren siger, at det er nødvendigt at se gnidningerne som en måde til at finde ud af, hvordan nyankomne og den oprindelige befolkning kan leve sammen. Konflikten har en socialiserende effekt. Til det synspunkt må man tilføje, at denne socialiserende effekt fra begge sider kan være konstruktiv og det absolut modsatte.

Erfaringerne fra de klassiske indvandrerlande
En meget væsentlig og særdeles interessant del af analysen er en gennemgang af indvandringens historie i 'de klassiske indvandrerland', dvs. Amerika, Australien og Canada. Det er en særdeles kontroversiel historie, som Europa i dagens situation kan lære meget af. For mange står vel f.eks. USA som den store smeltedigel, men en af lederne af den amerikanske revolution og frihedskamp mod England, forfatteren, videnskabsmanden, politikeren, diplomaten, grundlæggeren af University of Pennsylvania Benjamin Franklin (1706-1790) diskuterede i 'Observations concerning the increase of Mankind' 1751, mulighederne for at få de tyske indvandrere til at integrere sig. I slutningen af det attende århundrede var en indvandring fra Tyskland kommet i gang, og denne gruppe indvandrere udgjorde på et tidspunkt omkring en tredjedel af Pennsylvanias dengang meget lille befolkning. Franklin, som vi vel ellers betragter som en af de store humanister, tvivler på indvandrernes vilje til at overtage deres nye lands sprog, ligesom han konstaterer moralske forskelle og en manglende politisk loyalitet. *Hvorfor skulle Pennsylvania, der var grundlagt af englænderne, blive en koloni af fremmede, der blev så talstærke, at de germaniserer os, i stedet for at vi angliserer dem; og de vil aldrig overtage vores sprog og skikke, lige så lidt som de vil overtage vores anskuelser.'

Og de store verdenskrige gjorde det ikke nemmere at være tysk eller japansk indvandrer i USA. En af de store præsidenter i USA, Franklin Delano Roosevelt (1882 - 1945), USA's 32. præsident beklædte posten fra 1933 til 1945. Han er den eneste amerikanske præsident, som har siddet i mere end to perioder. Efter angrebet på Pearl Harbor fra den japanske flåde og efter den tyske og italienske krigserklæring mod USA lod Roosevelt mange amerikanere af japansk afstamning og nogle af italiensk afstamning internere. Han var selv af hollandsk henholdsvis fransk afstamning - og talte i øvrigt flydende fransk og tysk.

Paul Scheffer beskriver objektivt og grundigt indvandringens historie, især i USA - og hvordan landets enestående diversitet, med alle bestræbelserne på at skabe en enhed af mangfoldigheden resulterede i en verdensmagt, som er et koncentrat af hele menneskeheden. Det betyder ikke, at man skal foregøgle sig et for rosenrødt billede. Der har været - og er stadig konflikter om indvandringen. Prioriterer man fortsat hvert enkelt menneskes vej til medborgerskab eller får grupperettigheder magten? Valget mellem disse to strategier er ikke afklaret. Europæerne kan lære af Amerikas historie.

Det er en del af en større helhed
I 1990 udgjorde verdensbefolkningen 5,3 milliarder mennesker og de gennemsnitlige prognoser anslår 8,5 milliarder i 2025. Af denne vækst vil de 95 % finde sted i den tredje verden. Ulandene er inde i en befolkningsvækst uden sidestykke, mens den udviklede verden modsat har en aftagende vækst og i nogle tilfælde en reelt svindende befolkning. Medmindre der gennemføres virkelig mærkbare foranstaltninger, vil dette medføre store indvandringsbølger - og misforhold mellem de 'besiddende' og 'ikke-besiddende' samfund, hvis ulandene fanges i fattigdomsfælden.

Dette åbenlyse problem tager Paul Scheffer også fat i. Han taler om en masseindvandring fra Afrika, koblet sammen med en strøm af nødstedte østeuropæere, til de vestlige og rigere lande, og hvordan dette vil kunne føre til bygningen af en ny 'Berlinmur', som skal hindre strømmen af mennesker til det velstillede Norden. Vi har jo i Danmark nu set de første symptomer med tilstrømningen af Romaer og den efterfølgende udvisning og tanker om ny lovgivning.

En del af problemerne om indvandring handler således også om at ikke at udvise en kortvarig medlidenhed, men om at etablere hjælp direkte i de lande, hvorfra der ellers vil komme tilstrømning af indvandrere - legitimt eller ej. Det kan måske være vanskeligt at indse det fornuftige i, at det ikke bare handler om moral og etik og ansvarsfølelse, men om egeninteresse.

Mobilitetens moral - eller det åbne samfund i den grænseløse verden
Der er vel ingen tvivl om, at helt overvejende ønsker vi alle at leve i et åbent samfund i en grænseløs verden. Men, siger Paul Scheffer, der er to farer, som kan true et åbent samfund: 'Den ene er en folkevandring, som overstiger et samfunds sociale og kulturelle bæreevne. Der er grænser for, hvad oprindelige beboere både kan og vil klare, det behøver man ikke gøre sig nogen illusioner om. Den anden fare er, at den måde, som indvandringen styres på, kan være i strid med det essentielle i en liberal retsstat. Ingen ønsker et land med ekstrem politikontrol, afkrævning af identitetsbeviser, skærpet grænseovervågning og stikkere.' (Selv om historien viser, at ikke alle har den idealistiske holdning, som forfatteren her beskriver).

I afsnittet 'Mobilitetens moral' diskuterer Paul Scheffer dybtgående, om der findes en moral for mobiliteten - og hvordan den kan udtrykkes. Og det gør han på en måde, der sikkert i en vis udstrækning vil være kontroversiel for tilhængerne af synspunkterne om at, der ikke er plads til flere og at grænserne skal lukkes. Han skriver bl.a.: 'Hvis vi i vores eget land ikke formår at finde en måde at omgås med konsekvenserne af 'verdenskaos' på, det vil sige med flygtninge, forvildede lykkejægere, familiemedlemmer, som genforenes samt udlændinge, der opholder sig illegalt i landet, så vil enhver intention om at stimulere en mere retfærdig orden uden for vores grænser strande. De normer, som man kræver af omverdenen, er kun troværdige, hvis vort eget samfund er overbevist om dem.'

Der er meget på spil
Det er en meget alvorlig problemstilling, der behandles velovervejet, nøgternt og konstruktivt i denne bog. En fin balance mellem de yderligtgående holdninger, som så tit luftes uden det bringer nogen løsning. Som forfatteren skriver: 'Der står virkelig meget på spil. Den tredje verden er i bevægelse og bosætter sig i den første verden. Det vil helt sikkert ikke lykkes at bygge bro mellem Nord og Syd, viljen til indvandring vil ikke aftage inden for en overskuelig fremtid, og måske lykkes det heller ikke at dæmme op for indvandringen på anden vis. Skulle den frie bevægelighed rent faktiskvise sig at være ukontrollerbar, er det ikke nogen dristig påstand, at 'verdenskaos' inden for vore grænser vil føre til en voldsom polarisering i samfundet. Dermed står demokratiet i fare for at komme under vedvarende pres.'
Måske er resultatet af det seneste parlamentsvalg i Holland symptomerne på den kommende polarisering - eller måske på, at der nu tages bevidst fat i konflikterne.

Det er ikke kun et spørgsmål om 'dem' og 'os'
Paul Scheffers konklusion er, at de modsætninger, der findes, kan overvindes, at konflikter om indvandringen kan føre til en fornyelse af samfundet som helhed - og det må jo erkendes, at konflikter på dette område eller ej, så står samfundsudviklingen ikke stille. Det er mest konstruktivt at se udviklingen som en helhed.

Han understreger også, at vi skal have modet til konstruktiv konfrontation for alle parters skyld. Efter læsningen af denne glimrende bog, kommer denne anmelder til at tænke på, at det jo ikke blot handler om konflikter mellem indvandrerne (deres forskellige generationer) og - i dette tilfælde - de oprindelige danskere. Et lige så stort problem - måske på nogen måde større, men uerkendt - er konflikterne netop mellem danskerne i holdningen til indvandring. Det er måske i højere grad, end man tror, et spørgsmål om gensidig forståelse - ikke blot med hensyn til holdningen, men rent sprogmæssigt. Jo, vi har et fælles dansk sprog, men bruger det vidt forskelligt og i forskellige grader af højrøstethed, og vi er undertiden mere intolerante over for hinanden i diskussionerne og synet på hinanden end over for de mennesker, der er disse interne konflikters årsag. Det er måske værd at tænke over i de fremtidige diskussioner. Paul Scheffers sobre og grundige analyse, der er skrevet i et let tilgængeligt sprog, kan være med til at skabe en platform for den videre udvikling. I sin anmeldelse af bogen i Jyllands-Posten, 3. december 2009, skriver Dennis Nørmark bl.a. ' - - - som en saglig opsummering på en ældgammel konflikt og dens aktuelle kernespørgsmål er Scheffers bog grundig som få.'

Supplerende links
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43419
Hans Lassen: ' Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark';
Informations Forlag, København 2009

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43948&s=mangfoldighedsledelse
Betina Wolfgang Rennison: 'Kampen om integrationen - diskurser og etnisk mangfoldighedsledelse'

http://www.presseurop.eu/en/content/article/232581-europe-globalisation-without-tears
Paul Scheffer: ‘Europe, for globalisation without tears'; De Volkskrant, Amsterdam 15 april 2010.

http://kpn.dk/boger/article1906873.ece
Dennis Nørmark: Anmeldelse af Paul Scheffer: 'Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser',
Jyllands-Posten 3. december 2009.

http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Scheffer
Forfatterens hjemmeside

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=49984
'Online undervisning for tosprogede får et boost'. Stor udviklingskontrakt til Videnscenter for Integration - skal lære udlændinge dansk online, inden de kommer til Danmark.

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50105
'Nydanskere skal holde gang i velfærden'