Samråd med indenrigs- og finansministeren afslørede ikke, hvordan det nye budgetbeskærings-værktøj i finansloven skal bruges overfor den enkelte kommune
13. DEC 2005 14.07
Et to timer langt samråd tirsdag formiddag løftede ikke sløret for, hvordan regeringen vil forvalte den nye bemyndigelse til at gribe ind i kommunernes budgetter, som Folketinget vedtog i torsdags.
Nyskabelsen, som har vakt stor vrede i den kommunale verden, har form af en såkaldt tekstanmærkning i Finansloven.
Her får finansministeren grønt lys til at beskære statstilskuddet til kommunerne i 2006.
Beløbet der kan skæres, kan ? som det hedder - maksimalt udgøre forskellen mellem summen af de budgetterede serviceudgifter i kommunen og det niveau for udgifterne, som er lagt til grund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
Kriterier for beskæring
Betyder det så, at en kommune eventuelt kan slippe med en mindre beskæring af bloktilskuddet i stedet for at udsættes for den maksimale? Hvilke særlige gode argumenter skal man have for sine eventuelle budgetoverskridelser, for at slippe for den maksimale beskæring? Hvilke hensyn vil der blive taget? Bliver der tale om subjektive vurderinger?
Det vil oppositionspartierne i Folketinget gerne have svar på, og derfor var indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Thor Petersen (V) i dag begge kaldt i samråd i Folketingets Kommunaludvalg for at forklare, hvor denne regel konkret skal effektueres overfor den enkelte kommune.
- Vi ønsker at kunne fokusere på enkeltkommuner med meget store driftsstigninger, så dem har været ansvarlige, ikke rammes, sagde finansminsteren.
Ikke brugt til nye rådhuse
Noget mere konkret svar på, hvordan kommunerne vil blive vurderet og eventuelt beskåret, kom der imidlertid ikke ud af samrådet. Thor Petersen henviste blandt andet til, at den genåbning af de kommunale budgetter, som KL og regeringen aftalte den 22. november, jo gerne skulle føre til, at det slet ikke bliver nødvendigt at bruge den nye hjemmel. Kommunerne skal selv finde frem til at slanke budgetterne med de ca. 2 milliarder, som budgetterne er vokset økonomiaftalen over hovedet med.
Spørgsmålet om, hvordan man har tænkt sig at kommunerne skal spare, afviste begge ministre at blande sig i.
KL har kritiseret indgrebet i stærke vendinger og henvist til at halvdelen af aftaleoverskridelsen kan henføres til de ekstraordinære udgifter, der følger direkte af kommunalreformen. Den anden halvdel af beløbet kan ifølge KL henføres til kerneopgaver indenfor kommunal service som folkeskole, børnepasning og ældrepleje.
/mel
Nyskabelsen, som har vakt stor vrede i den kommunale verden, har form af en såkaldt tekstanmærkning i Finansloven.
Her får finansministeren grønt lys til at beskære statstilskuddet til kommunerne i 2006.
Beløbet der kan skæres, kan ? som det hedder - maksimalt udgøre forskellen mellem summen af de budgetterede serviceudgifter i kommunen og det niveau for udgifterne, som er lagt til grund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
Kriterier for beskæring
Betyder det så, at en kommune eventuelt kan slippe med en mindre beskæring af bloktilskuddet i stedet for at udsættes for den maksimale? Hvilke særlige gode argumenter skal man have for sine eventuelle budgetoverskridelser, for at slippe for den maksimale beskæring? Hvilke hensyn vil der blive taget? Bliver der tale om subjektive vurderinger?
Det vil oppositionspartierne i Folketinget gerne have svar på, og derfor var indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Thor Petersen (V) i dag begge kaldt i samråd i Folketingets Kommunaludvalg for at forklare, hvor denne regel konkret skal effektueres overfor den enkelte kommune.
- Vi ønsker at kunne fokusere på enkeltkommuner med meget store driftsstigninger, så dem har været ansvarlige, ikke rammes, sagde finansminsteren.
Ikke brugt til nye rådhuse
Noget mere konkret svar på, hvordan kommunerne vil blive vurderet og eventuelt beskåret, kom der imidlertid ikke ud af samrådet. Thor Petersen henviste blandt andet til, at den genåbning af de kommunale budgetter, som KL og regeringen aftalte den 22. november, jo gerne skulle føre til, at det slet ikke bliver nødvendigt at bruge den nye hjemmel. Kommunerne skal selv finde frem til at slanke budgetterne med de ca. 2 milliarder, som budgetterne er vokset økonomiaftalen over hovedet med.
Spørgsmålet om, hvordan man har tænkt sig at kommunerne skal spare, afviste begge ministre at blande sig i.
KL har kritiseret indgrebet i stærke vendinger og henvist til at halvdelen af aftaleoverskridelsen kan henføres til de ekstraordinære udgifter, der følger direkte af kommunalreformen. Den anden halvdel af beløbet kan ifølge KL henføres til kerneopgaver indenfor kommunal service som folkeskole, børnepasning og ældrepleje.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
