Ingen boliger til genhusning og børnehaver uden børn

Så er der gået uge, efter otte ministre tog til Mjølnerparken og præsenterede regeringens nye ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030'. Og i dag kan Berlingske så berette, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu vil besøge to andre af de boligområder, der efter regeringens opfattelse skal rubriceres blandt 'de hårdeste ghettoområder': Gellerupparken i Aarhus torsdag, og fredag Motalavej i Korsør.

Under besøget i Aarhus skal Løkke høre om projektet med at opføre omkring 250 nye ejerlejligheder i Gellerupparken. Løkke skal også mødes med det lokale politi og besøge projektet Bydelsmødrene, som støtter og hjælper kvinder, der lever isoleret, og som det etablerede system kan have vanskeligt ved at nå.

Men først til nogle af reaktionerne på udspillet.

Lukning af vuggestuer og børnehaver
Regeringen lægger op til, at der i den gruppe børn, hver institution fremover optager, maksimalt må være 30 pct., der selv bor i udsatte boligområder. Det gælder alle daginstitutioner, uanset om de ligger i et villakvarter eller omgivet af betonblokke. Og mens udspillet vil udelukke områdets egne børn fra institutionerne, skal børn udefra åbenbart ikke kunne anvises de tomme pladser, der kommer ud af det.

- Vi mangler i forvejen institutionspladser, særligt i Københavns Kommune. Og hvis det her bliver til virkelighed,  vil der komme til at mangle yderligere, siger Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, til Information.

Regeringen foreslår samtidig, at børn, der ikke bor i belastede kvarterer, ikke skal kunne anvises pladser i daginstitutioner, 'der ligger i tilknytning til udsatte boligområder'.
Børnehaver og vuggestuer i udsatte boligområder vil med andre ord ikke få tildelt nogen børn udefra. Derfor er det kun muligt for dem at leve op til 30-procentskravet, hvis tilstrækkeligt mange forældre fra velfungerende boligområder frivilligt vælger at sætte deres børn i institution i det, der i den brede offentlighed er kendt som ghettoer.

- Det vil betyde, at der vil være nogle institutioner, vi ikke kan fylde op. Så bliver der skåret i budgetterne, så forsvinder personalet, og så kan man være nødt til at lukke institutionen. Det er simpelthen et skrækscenarie, siger Eva Munck Immertreu.

Langt flere anlægsudgifter
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) peger på flere anlægsudgifter, da København, som er presset, fordi der kommer flere børn, må skaffe yderligere kapacitet. Og Børne- og Unge-rådmand i Aarhus, Thomas Medom (SF) forudser et 'massivt pres på pasningskapaciteten' - og 'at vi skal bygge nye institutioner, og det bliver dyrt'.

Børne- og socialminister Mai Mercado henviser til drøftelser med KL om den konkrete udformning og erkender, at udspillet kan betyde, 'at der vil være nogle institutioner, som kommer til at lukke – i yderste konsekvens. Men der vil altså være rigtig mange ting, man kan gribe fat i, inden man havner i yderste konsekvens'.

Mercado forestiller sig blandt andet, at daginstitutionerne i de udsatte områder kan blive attraktive for forældre udefra ved at have ekstra normering, ved at blive skovbørnehaver eller ved at satse på at have særlige profiler.

Thomas Medom foreslår at modificere 30-procentskravet, så det eksempelvis bliver baseret på børnenes sproglige kompetencer i stedet for på deres adresse – 'for der er altså masser af børn i de her områder, som kan bidrage til et godt sprogligt og socialt miljø'.

Ingen boliger til genhusning
At der fremover kun må være 40 pct. almene boliger i ghettoområderne, får i fagbladet Boligen en række reaktioner fra borgmestre.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) kalder det 'spil for galleriet' og 'alt for omkostningsfyldt at afvikle boligområder. Der er for meget gæld i mange af boligerne, til at det kan lade sig gøre. Ambitionen om, at der kun må være 40 pct. almene boliger, kan godt indfries, men vil kræve langt mere finansiering end det, der er lagt på bordet.'

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siger, at 'der er stort set ikke ledige almene boliger i Odense eller for den sags skyld andre boliger, der kan aftage de 60 pct. af beboerne, som regeringen lægger op til ville flytte. Vi mangler regeringens svar på, hvor der skal bygges nyt, og hvor finansieringen skal komme fra. Alternativt kan tanken jo også være, at de her beboere skal flytte til andre kommuner, men det mangler vi som sagt svar på.'

Sønderborg-borgmester Erik Lauritzen (S), kalder det hypotetisk, at staten eksproprierer boligområder og rømmer dem for beboere: 'Mange af beboerne i udsatte boligområder vil ikke vil have økonomiske muligheder for at overtage og bebo mange af de lejemål, der udbydes i kommunen. Derfor vil det være en ganske svær opgave for kommunen af genhuse beboerne fra et helt boligområde'.

Tvungen genhusning ud af kommunen ikke lovlig
Da boligminister Ole Birk Olesen (LA) under besøget i Mjølnerparken blev interviewet af Jyllands-Posten, udtalte han, at det for nogle kommuner kan blive en udfordring at finde boliger indenfor kommunegrænsen til de op imod 11.000 husstande, der ifølge regeringen kan regne med at skulle genhuses. Derfor må kommunerne i nogle tilfælde 'ty til hjælp' i andre kommuner.

Ministeren uddyber efterfølgende over for DR, at 'derfor kan det være en fordel at tilbyde en almen bolig, som udlejer råder over i en anden kommune, men det kræver, at lejeren er indforstået med at blive genhuset uden for sin egen kommune. Hvis man som beboer skal flyttes ud af en almen bolig, kan man altså godt regne med, at få tilbudt genhusning i sin egen kommune'.

Ifølge et notat fra ministeriet kan udspillet give et genhusningsbehov på 11.026 husstande fordelt på 11 kommuner. Boligforsker og lektor ved Roskilde Universitet Troels Schultz Larsen vurderer over for DR, at kommunerne vil få vært ved at 'stampe 11.000 almene familieboliger op'.

Landsbyggefonden skal betale 12 milliarder
Regeringen skriver i udspillet, at: 'Via Landsbyggefonden afsætter vi de penge, der skal til for at løfte opgaven. I alt 12 mia. kr. til de udsatte boligområder frem til 2026'. Og dermed er det reelt lejerne, som kommer til at betale for regeringens ghettoplaner med penge, som ellers kunne være brugt til at renovere andre almene boliger. Eksempelvis nye køkkener, badeværelser, vinduer eller renovering af gamle facader.

Mens Socialdemokratiet generelt har taget positivt imod regeringens ghettoudspil, så har partiet sat spørgsmålstegn ved det rimelige i finansieringen, skriver PioPio: 'Der er selvfølgelig en diskussion i rimeligheden i, at de mange helt almindelige lejere skal finansiere hele regeringens udspil', lød det forleden fra partiformand Mette Frederiksen.

Ifølge udspilet findes der i alt 611.000 boliger i den almene sektor, hvor der samlet bor lidt over en million mennesker. I de 57 udsatte boligområder bor der samlet 120.000 personer. Regeringen vil bruge 12 mia. kr. i udsatte boligområder, hvor 12 pct. af beboerne i den almene boligsektor bor. De resterende 88 pct. må i perioden nøjes med at få renoveret for ni mia. kr. -  ifølge regeringen.