
I en fælles pressemeddelelse skriver de, at en en Nybygningsløsning flytter folk fra bil til tog, giver færrest støjgener og færrest gener i byggeperioden. Trafikstyrelsens mange tal og rapporter er klare. En ny jernbane er en forbedring for hele Danmark. En udbygning af det 5. spor løser kun et lokalt problem mellem Roskilde og København.
- Noget tyder på, at Venstres Folketingsgruppe vil gå til forhandlinger med Trafikministeren med et krav om at lave VVM-undersøgelser for begge løsninger, hvilket medfører en ekstraudgift på 70 millioner kroner.
Talsmand for borgmestrene, Torben Hansen fra Køge, siger, at Køgeløsningen giver den bedste økonomi og kan forbedre den kollektive trafik for store dele af landet.
- Det er derfor vigtigt, at vi kommer i gang med en VVM-undersøgelse for fremtidens jernbaneløsning. Selvom jeg er helt tryg ved udfaldet, hvis man laver to undersøgelser, så er det helt urimeligt, hvis pres for lokale trafikforbedringer på Roskildeegnen skal skabe tvivl om valget af den bedste løsning for hele Danmark. Der har været talt meget i denne sag, nu skal der handles, siger Torben Hansen.
De 35 kommuner i samarbejdet er:
Skovbo, Slagelse, Haslev, Fuglebjerg, Hashøj, Korsør, Vallø, Rønnede, Suså, Fakse, Stevns, Holmegaard, Fladså, Næstved, Præstø, Vordingborg, Langebæk, Møn, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing Falster, Sakskøbing, Maribo, Holeby, Rødby, Nysted, Højreby, Ravnsborg, Nakskov, Rudbjerg, Sorø, Dianalund, Skælskør, Sydfalster og Køge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.