RADIKALISERING: Syv ministerier står bag en handlingsplan om forebyggelse af radikalisering blandt unge: 'En fælles og tryg fremtid'. Men ansvaret ligger lokalt
KOLDING: - Der er ingen mirakelkur. Og det kræver et bredspektret samarbejde på mange niveauer.
Sådan beskrev afdelingschef i Integrationsministeriet, Henrik Kyvsgaard - på radikaliseringskonferencen i Kolding torsdag - udfordringerne med at samle bestræbelserne, der skal dæmme op imod, at unge pludselig føler sig tiltrukket af ekstremisme.
- Modsat pressens billede går det jo grundlæggende godt med integrationen og inklusionen, sagde Kyvsgaard. Bekymrende mange falder fra erhvervsuddannelserne, men siden 2002 er 40.000 nydanskere kommet i arbejde, mange i uddannelse og danskundervisningen er styrket.
- Altså: Vi har udfordringer, problemerne er langt fra løst, og det handler om det lange seje træk mod at opnå sammenhængskraft og medborgerskabsfølelse, men der er så også det lille men: At vi har set sager i Europa, hvor unge opvokset i Europa pludselig føler sig tiltrukket af militant ekstremisme, som kan føre onde spiraler med sig - polarisering og frygt.
Ikke færre end syv ministeriet har siden sommer været involveret i at komme med forslag til initiativer - 41 er det blevet til indtil videre - nu, hvor handlingsplanen 'En fælles og tryg fremtid' er i høring. Politisk beslutning af planen forventes i begyndelsen af 2009.
Kyvsgaard definerede radikalisering: 'Når en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå bestemte politiske mål.' Og 'når grupper i samfundet trues, forhånes eller nedgøres på grund af hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.'
Kyvsgaard efterlyste selv mere klarhed i diskussionen, når det gælder om at skelne mellem aktivisme og ekstremisme. For ham var spørgsmålet om diskrimination central, og den direkte kontakt med unge vigtig.
Han beskrev i stikordsform, hvordan de 41 initiativer - som de ligger nu - fordeler sig i syv grupper:
1. Direkte kontakt til unge
PET arbejder selv med unge. Mentorkorps. SSP. Kurser om ekstremisme til personale. Netværksmøder. Kampagner.
2. Inklusion
Styrkelse af forældreansvar. Styrket indsats mod diskrimination - især i nattelivet. Selv om der ikke er mange eksempler, er følelsen af diskrimination vigtig.
3. Dialog og oplysning
Rollemodeller. Kampagneaktiviteter. Øget dialog om Danmarks udenrigspolitik. Dialog og oplysning i lande med muslimske befolkninger.
4.Demokratisk fællesskab
Medborgerskabsundervisning i Folkeskolen. Medborgercenter. Ungdomsforum - en pendant til Rådet for etniske minoriteter. Internet-platform om demokrati og radikalisering.
5. Udvalgte boligområder
Indsats mod ghettodannelse. Beboerdemokrati. Samarbejde med idrætsforeninger.
6. Særlig indsats i fængsler og sikrede afdelinger
Forebyggende arbejde. Uddannelse af fægselspersonale. Mere klarhed over processen med imamer i fængslerne.
7. Viden, samarbejde og partnerskaber
Styrkelse af myndighedernes viden. Internationalt samarbejde.
Henrik Kyvsgaard måtte under konferencen se arbejdet med handlingsplanen udsat for en knivskarp tekstanalyse fra en universitetsforsker. Derom senere.
Han understregede, at ansvaret for alle de mange gode hensigter ligger lokalt Og han oplyste en kontaktinformation - [email protected] - til det nyetablerede kontor med syv medarbejdere, der i daglig tale kaldes kontoret med det lange navn:
Kontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering.
Sådan beskrev afdelingschef i Integrationsministeriet, Henrik Kyvsgaard - på radikaliseringskonferencen i Kolding torsdag - udfordringerne med at samle bestræbelserne, der skal dæmme op imod, at unge pludselig føler sig tiltrukket af ekstremisme.
- Modsat pressens billede går det jo grundlæggende godt med integrationen og inklusionen, sagde Kyvsgaard. Bekymrende mange falder fra erhvervsuddannelserne, men siden 2002 er 40.000 nydanskere kommet i arbejde, mange i uddannelse og danskundervisningen er styrket.
- Altså: Vi har udfordringer, problemerne er langt fra løst, og det handler om det lange seje træk mod at opnå sammenhængskraft og medborgerskabsfølelse, men der er så også det lille men: At vi har set sager i Europa, hvor unge opvokset i Europa pludselig føler sig tiltrukket af militant ekstremisme, som kan føre onde spiraler med sig - polarisering og frygt.
Ikke færre end syv ministeriet har siden sommer været involveret i at komme med forslag til initiativer - 41 er det blevet til indtil videre - nu, hvor handlingsplanen 'En fælles og tryg fremtid' er i høring. Politisk beslutning af planen forventes i begyndelsen af 2009.
Kyvsgaard definerede radikalisering: 'Når en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå bestemte politiske mål.' Og 'når grupper i samfundet trues, forhånes eller nedgøres på grund af hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.'
Kyvsgaard efterlyste selv mere klarhed i diskussionen, når det gælder om at skelne mellem aktivisme og ekstremisme. For ham var spørgsmålet om diskrimination central, og den direkte kontakt med unge vigtig.
Han beskrev i stikordsform, hvordan de 41 initiativer - som de ligger nu - fordeler sig i syv grupper:
1. Direkte kontakt til unge
PET arbejder selv med unge. Mentorkorps. SSP. Kurser om ekstremisme til personale. Netværksmøder. Kampagner.
2. Inklusion
Styrkelse af forældreansvar. Styrket indsats mod diskrimination - især i nattelivet. Selv om der ikke er mange eksempler, er følelsen af diskrimination vigtig.
3. Dialog og oplysning
Rollemodeller. Kampagneaktiviteter. Øget dialog om Danmarks udenrigspolitik. Dialog og oplysning i lande med muslimske befolkninger.
4.Demokratisk fællesskab
Medborgerskabsundervisning i Folkeskolen. Medborgercenter. Ungdomsforum - en pendant til Rådet for etniske minoriteter. Internet-platform om demokrati og radikalisering.
5. Udvalgte boligområder
Indsats mod ghettodannelse. Beboerdemokrati. Samarbejde med idrætsforeninger.
6. Særlig indsats i fængsler og sikrede afdelinger
Forebyggende arbejde. Uddannelse af fægselspersonale. Mere klarhed over processen med imamer i fængslerne.
7. Viden, samarbejde og partnerskaber
Styrkelse af myndighedernes viden. Internationalt samarbejde.
Henrik Kyvsgaard måtte under konferencen se arbejdet med handlingsplanen udsat for en knivskarp tekstanalyse fra en universitetsforsker. Derom senere.
Han understregede, at ansvaret for alle de mange gode hensigter ligger lokalt Og han oplyste en kontaktinformation - [email protected] - til det nyetablerede kontor med syv medarbejdere, der i daglig tale kaldes kontoret med det lange navn:
Kontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
