RADIKALISERING: Pilotprojekt om forebyggelse af diskrimination og radikalisering i Århus har overvundet den første skepsis på gadeplan
KOLDING: - Da vi begyndte, var der mange, der umiddelbart accepterede, hvad det gik ud på. Men også flere, der reagerede: ’Har de mon tænkt sig, vi skal til at være spioner for PET?’ Den skepsis blandt frontmedarbejderne blev dog overvundet: Det handler først og fremmest om en forebyggende indsats, om at gøre noget godt for de unge – ikke noget med at fange dem, lige før de sætter ild til bomben.
Sådan beskriver politikommissær Allan Aarslev fra Århus Politi udgangspunktet for et par år siden for den særlige indsats, politi og kommune i landets næststørste bysamfund, samarbejder om. Ikke bare angående religiøs ekstremisme, men også den højrepolitiske og racistiske vold, der har plaget byen på det seneste – og tendenser til ekstremisme på venstrefløjen eller blandt dyreaktivister.
Sammen med konsulent Steffen Nielsen fra socialforvaltningen i kommunen er han kerneperson i projektet, som de videreformidlede erfaringer fra på en workshop under torsdagens radikaliserings-konference på Hotel Comwell i Kolding.
Efter terrorhandlingerne i London og Madrid i 2005 tog PET i efteråret en runde med alle politikredse i landet for at drøfte radikalisering. Det førte i Århus til en temadag i marts 2006 med 100 medarbejdere, i januar 2007 til en arbejdsgruppe mellem politi og kommune, og en ny temadag i juni 2007 med 115 medarbejdere.
- Fra juni til december 2007 fik vi indarbejdet radikalisering som generel bekymrings-parameter i det kriminalpræventive arbejde, og her i 2008-2009 gælder det om at få indsatsen ind over hele linien – på skoler og i klubber, fortæller Steffen Nielsen. Næste skridt bliver universiteterne, og generelt er vi nok stærkest på gruppen under 18 og svagest på gruppen 18-25-årige. Lige nu fortæller PET dog, at der ikke går nogle vildt farlige bombemænd rundt på universitetet.
- En del af indsatsen går på at sprede den viden, vi har i dag om de komplekse problemstillinger, der ligger bag radikalisering. Det gælder om opmærksomhed – på en række områder – og så uden at puste det op til mere, end det er – at indføre det som normal kommunal praksis, at vi også lægger mærke til tegn på noget, der kan udvikle sig til ekstremisme.
På konferencen blev flere forhold drøftet som interessante, når det handler om at spotte adfærd, der kan være grund til at holde nærmere øje med i forhold til begyndende radikalisering: Bl.a. religiøsitet, tøjstil, rejser, sport, læsevaner, forhold til andre. Ikke for at dramatisere enkeltpersoners skift på enkelte områder, men for at skærpe opmærksomheden, hvis flere ændringer sker samlet og hurtigt.
Ligesom med incest
Snakken om agtpågivenhed på helt bestemte signaler fik en sjællandsk beboerrådgiver til i en pause på konferencen advarende at tænke tilbage på dengang, incest-opmærksomheden blussede op i den kommunale verden, og hvor nogle politikredse pludselig fik ekstra mange anmeldelser, fordi ansatte kom tilbage fra kursus og ivrigt så tegn på incest overalt.
- Der er i sig selv altså intet forkert i, at en ung bliver politisk eler religiøst aktiv meget hurtigt, som Allan Aarslev understregede.
Helt konkret er på politigården etableret et ’info-hus’ efter hollandsk model. En konsulent-funktion, hvor en bekymret SSP-medarbejder eller skolelærer kan henvende sig for at få en konkret bekymring afklaret: Er det her noget, der er grund til at være bekymret over eller ej? En medarbejder – på deltid – er fastansat til at tage den slags samtaler og få afbalanceret den tilgængelige viden. Som så meget andet, kommunalt ansatte skal være opmærksomme på, er det med radikalisering nu også kommet til, og så gælder det om at have et sted at henvende sig. Ikke mindst når det gælder om at vurdere: Ingen grund til bekymring. Kom videre.
I Århus har det til nu kun været enkelte bekymrende sager – under ti – og det har i pilotprojektet været vigtigt, at der ikke er tale om at videregive oplysninger til PET. De opsøgende medarbejdere i kommunen kan rent lovmæsiigt ikke være informanter til PET. Derimod kan der fra tovholderne godt være tale om mere generelt afklarende samarbejde med PET.
Tankepoliti
Fra Århus-pilotprojektet kunne Steffen Nielsen berette, at man har valgt ikke at gå så vidt, som myndighederne gør i Amsterdam i et tilsvarende projekt ’We amsterdammers’: I tilfælde af bekymring for en ung, der er på vej til radikalisering, går politiet direkte ind og hyrer en person i omkredsen for – med borgmesterens velsignelse – at påvirke den unge til at blive en god demokrat.
- Hollænderne ved selv, de er på gyngende grund med den fremgangsmåde, siger Steffen Nielsen, der selv afviser den enkeltmands-metode som en slags tankepoliti, der næppe ville finde ben at gå på i Danmark: - For os handler det om, at kan vi oversætte radikaliseret adfærd til kriminel adfærd, så kan vi gøre en indsats i det helt almindelige kriminalpræventive arbejde.
Når det gælder den anden del af pilotprojektet – diskrimination – erkendte de to århusianere, at fokus langt overvejende er lagt på elementet radikalisering: - Vi har 350.000 kr. at gøre med – det rækker som en flueskid i en kolort – og at arbejde med unges følelse af ydmygelser og eksklusion af samfundet er i forvejen noget af det, vi skal arbejde med – og har gjort længe.
Metoderne til at modvirke radikalisering er ikke meget anderledes end almindeligt krimialpræventive: Diskussioner, jobs som flaskedrenge, gode kontaktpersoner, der kan sørge for medinddragelse i lokalområdet.
Det kommende arbejde vil fortsat bestå i at holde temadage, ud at holde oplæg, lære fagpersoner at skelne mellem ekstremisme og ortodoksi og stikke fingeren i jorden på uddannelsessteder. De lokale netværk med jævnlige § 115-møder blandt klubfolk, skoler og politi i seks lokalområder er et centralt omdrejningspunkt.
God arena til at vise politisk handlekraft
- Ingen tvivl om, at der med radikalisering blandt unge dels er tale om en lille målgruppe med både stor effekt og stor poltisk opmærksomhed. Det er tale om en god arena at vise politisk handlekraft på – hvor man snildt kan få pålagt opgaver – og blæse ballonen op til mere end den måske er.
- Men hvis vi intet gør, risikerer vi at stå helt uden kompetencer og erfaringer den dag, det alligevel går galt, sluttede Steffen Nielsen.
En betjent fra Holstebro spurgte til en vurdering af, om tilsvarende samarbejde mon er oplagt i de mindre kommuner: I det vestjyske kender de de unge, og kommer der nye til byen, så kommer de hurtigt til at kende dem.
Nielsen og Aarslev var meget enige og fortalte, at hensigten er at udbrede samarbejdet om 'info-huset' til Århus' seks nabokommuner.
En anekdote fra den århusianske kriminalpræventive virkelighed fik grinet frem i slutningen af workshoppen: En ung fra Århus Vest havde taget imod et tilbud om at blive hyldeopsætter i et supermarked, men når han var sammen med de andre unge, lod han stadig som om, at han var kommet til penge ved et ordentligt bræk, for det var nu en gang det, der gav status...
Illustration: Ben Heine.
Sådan beskriver politikommissær Allan Aarslev fra Århus Politi udgangspunktet for et par år siden for den særlige indsats, politi og kommune i landets næststørste bysamfund, samarbejder om. Ikke bare angående religiøs ekstremisme, men også den højrepolitiske og racistiske vold, der har plaget byen på det seneste – og tendenser til ekstremisme på venstrefløjen eller blandt dyreaktivister.
Sammen med konsulent Steffen Nielsen fra socialforvaltningen i kommunen er han kerneperson i projektet, som de videreformidlede erfaringer fra på en workshop under torsdagens radikaliserings-konference på Hotel Comwell i Kolding.
Efter terrorhandlingerne i London og Madrid i 2005 tog PET i efteråret en runde med alle politikredse i landet for at drøfte radikalisering. Det førte i Århus til en temadag i marts 2006 med 100 medarbejdere, i januar 2007 til en arbejdsgruppe mellem politi og kommune, og en ny temadag i juni 2007 med 115 medarbejdere.
- Fra juni til december 2007 fik vi indarbejdet radikalisering som generel bekymrings-parameter i det kriminalpræventive arbejde, og her i 2008-2009 gælder det om at få indsatsen ind over hele linien – på skoler og i klubber, fortæller Steffen Nielsen. Næste skridt bliver universiteterne, og generelt er vi nok stærkest på gruppen under 18 og svagest på gruppen 18-25-årige. Lige nu fortæller PET dog, at der ikke går nogle vildt farlige bombemænd rundt på universitetet.
- En del af indsatsen går på at sprede den viden, vi har i dag om de komplekse problemstillinger, der ligger bag radikalisering. Det gælder om opmærksomhed – på en række områder – og så uden at puste det op til mere, end det er – at indføre det som normal kommunal praksis, at vi også lægger mærke til tegn på noget, der kan udvikle sig til ekstremisme.
På konferencen blev flere forhold drøftet som interessante, når det handler om at spotte adfærd, der kan være grund til at holde nærmere øje med i forhold til begyndende radikalisering: Bl.a. religiøsitet, tøjstil, rejser, sport, læsevaner, forhold til andre. Ikke for at dramatisere enkeltpersoners skift på enkelte områder, men for at skærpe opmærksomheden, hvis flere ændringer sker samlet og hurtigt.
Ligesom med incest
Snakken om agtpågivenhed på helt bestemte signaler fik en sjællandsk beboerrådgiver til i en pause på konferencen advarende at tænke tilbage på dengang, incest-opmærksomheden blussede op i den kommunale verden, og hvor nogle politikredse pludselig fik ekstra mange anmeldelser, fordi ansatte kom tilbage fra kursus og ivrigt så tegn på incest overalt.
- Der er i sig selv altså intet forkert i, at en ung bliver politisk eler religiøst aktiv meget hurtigt, som Allan Aarslev understregede.
Helt konkret er på politigården etableret et ’info-hus’ efter hollandsk model. En konsulent-funktion, hvor en bekymret SSP-medarbejder eller skolelærer kan henvende sig for at få en konkret bekymring afklaret: Er det her noget, der er grund til at være bekymret over eller ej? En medarbejder – på deltid – er fastansat til at tage den slags samtaler og få afbalanceret den tilgængelige viden. Som så meget andet, kommunalt ansatte skal være opmærksomme på, er det med radikalisering nu også kommet til, og så gælder det om at have et sted at henvende sig. Ikke mindst når det gælder om at vurdere: Ingen grund til bekymring. Kom videre.
I Århus har det til nu kun været enkelte bekymrende sager – under ti – og det har i pilotprojektet været vigtigt, at der ikke er tale om at videregive oplysninger til PET. De opsøgende medarbejdere i kommunen kan rent lovmæsiigt ikke være informanter til PET. Derimod kan der fra tovholderne godt være tale om mere generelt afklarende samarbejde med PET.
Tankepoliti
Fra Århus-pilotprojektet kunne Steffen Nielsen berette, at man har valgt ikke at gå så vidt, som myndighederne gør i Amsterdam i et tilsvarende projekt ’We amsterdammers’: I tilfælde af bekymring for en ung, der er på vej til radikalisering, går politiet direkte ind og hyrer en person i omkredsen for – med borgmesterens velsignelse – at påvirke den unge til at blive en god demokrat.
- Hollænderne ved selv, de er på gyngende grund med den fremgangsmåde, siger Steffen Nielsen, der selv afviser den enkeltmands-metode som en slags tankepoliti, der næppe ville finde ben at gå på i Danmark: - For os handler det om, at kan vi oversætte radikaliseret adfærd til kriminel adfærd, så kan vi gøre en indsats i det helt almindelige kriminalpræventive arbejde.
Når det gælder den anden del af pilotprojektet – diskrimination – erkendte de to århusianere, at fokus langt overvejende er lagt på elementet radikalisering: - Vi har 350.000 kr. at gøre med – det rækker som en flueskid i en kolort – og at arbejde med unges følelse af ydmygelser og eksklusion af samfundet er i forvejen noget af det, vi skal arbejde med – og har gjort længe.
Metoderne til at modvirke radikalisering er ikke meget anderledes end almindeligt krimialpræventive: Diskussioner, jobs som flaskedrenge, gode kontaktpersoner, der kan sørge for medinddragelse i lokalområdet.
Det kommende arbejde vil fortsat bestå i at holde temadage, ud at holde oplæg, lære fagpersoner at skelne mellem ekstremisme og ortodoksi og stikke fingeren i jorden på uddannelsessteder. De lokale netværk med jævnlige § 115-møder blandt klubfolk, skoler og politi i seks lokalområder er et centralt omdrejningspunkt.
God arena til at vise politisk handlekraft
- Ingen tvivl om, at der med radikalisering blandt unge dels er tale om en lille målgruppe med både stor effekt og stor poltisk opmærksomhed. Det er tale om en god arena at vise politisk handlekraft på – hvor man snildt kan få pålagt opgaver – og blæse ballonen op til mere end den måske er.
- Men hvis vi intet gør, risikerer vi at stå helt uden kompetencer og erfaringer den dag, det alligevel går galt, sluttede Steffen Nielsen.
En betjent fra Holstebro spurgte til en vurdering af, om tilsvarende samarbejde mon er oplagt i de mindre kommuner: I det vestjyske kender de de unge, og kommer der nye til byen, så kommer de hurtigt til at kende dem.
Nielsen og Aarslev var meget enige og fortalte, at hensigten er at udbrede samarbejdet om 'info-huset' til Århus' seks nabokommuner.
En anekdote fra den århusianske kriminalpræventive virkelighed fik grinet frem i slutningen af workshoppen: En ung fra Århus Vest havde taget imod et tilbud om at blive hyldeopsætter i et supermarked, men når han var sammen med de andre unge, lod han stadig som om, at han var kommet til penge ved et ordentligt bræk, for det var nu en gang det, der gav status...
Illustration: Ben Heine.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
