Integrationen går ikke ad Helvede til

Af Paul Hegedahl

Hans Lassen:
' Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark';
Informations Forlag, København 2009.07.08
218 s., hft., 13,5 x 21 cm., litt.liste, noter,
appendiks med oversigt over faktabokse og tabeller.
I Informations Forlags debatserie.
kr. 199,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7514-219-4.

I 'Den post-amerikanske verden', anmeldt her på dknyt.dk 17. august 2009, skriver den indisk-amerikanske forfatter og journalist Fareed Zakaria: 'I sidste ende er åbenhed USA's største styrke - det amerikanske samfunds vitalitet. Landet har blomstret, fordi det har fastholdt en åbenhed over for verden - det amerikanske samfunds vitalitet - - - først og fremmest over for folk og kulturer - - - åbent over for verden og fremtiden'. Og han beskriver, hvordan det altid har været åbent over for indvandring. Han oplevede det selv, da han som ung student kom til landet. For en ung gæst syntes det at rumme uanede muligheder. USA har skabt verdens første universelle nation, siger han, bestående af alle farver, racer og trosretninger, der i det store og hele lever og arbejder harmonisk sammen.

Og man kan da tænke på, hvor mange danske indvandrere USA har taget positivt mod gennem årene til glæde for disse mennesker, deres efterkommere og USA - og på mange måder for Danmark.

Zakaria beskriver også, hvordan USA's befolkning vil øges med 65 millioner mennesker i perioden indtil 2030, mens Europa vil forblive mere eller mindre på samme niveau som i dag; men med en befolkning, der på dette tidspunkt vil have mere end dobbelt så mange ældre over 65 år end børn under 15 år. De indfødte europæere ophørte faktisk med at reproducere sig selv i 2007. Det vil have dramatiske konsekvenser. Samtidig har Europa (herunder Danmark) valgt at lukke sine grænser og være ude af stand til at indoptage og assimilere mennesker fra fremmede og 'ukendte' kulturer. At det er en relevant problemstilling fremgår af, at Dansk Industri oplyser, at uden indvandrerne ville Danmark have oplevet en »markant grænse for økonomisk vækst og velstand« i det nye årtusind.

I Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som blev offentliggjort 20. august 2009 handler kapitel 10 om indvandring og arbejdskraft. Det siges, at der i 2008 var i alt 195.000 indvandrere (ekskl. efterkommere) i beskæftigelse i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Beskæftigede indvandrere omfatter både personer, der varigt har bosat sig i Danmark, og personer, der er her i en kortere eller længere periode. Op mod to tredjedele af de beskæftigede indvandrere har været i landet i 10 år eller mere. Blandt de beskæftigede indvandrere er der både personer, der er indvandret med
beskæftigelse som opholdsgrundlag, og personer, der er indvandret af andre årsager, fx familiesammenføring. Den hurtige og betydelige tilgang af arbejdskraft efter EU-udvidelsen vurderes at have bidraget til at modvirke manglen på arbejdskraft i de senere år. Det har muliggjort en højere økonomisk vækst, end der ellers ville være opnået. Oplysningerne i rapporten er solidt underbygget af statistik og af forskning fra Rockwool Fonden.

I 'Indsigt' fra Dansk Industri, juni 2009 siges det, at der er klare tegn på, at integrationen af indvandrere på det danske arbejdsmarked går fremad. Danmark har de seneste 10 år haft den mest positive udvikling blandt en række europæiske lande, når det drejer sig om at få flere
indvandrere i beskæftigelse. Uden indvandring ville den danske arbejdsstyrke i dag være 65.000 personer mindre, hvilket ville have sat en markant grænse for økonomisk vækst og velstand.

Nu er der så kommet en bog 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark', der grundigt viser, at integrationen i Danmark af mennesker ude fra er en betydelig større succes end diskussionerne og eksemplerne viser. Og det har så igen givet anledning til en debat, der undertiden er temmelig hadsk i tonen i forsøgene på at tilbagevise oplysningerne i bogen - under alle omstændigheder unuancerede i forsøgene på at trække en række irrelevante forhold ind i debatten. Fx handler en betydelig del af diskussionsindlæggene om, at det næsten er irrelevant, at en række mennesker er kommet i arbejde, hvis ikke de samtidig bliver totalt danske i hele deres form for tilværelse.

Målet med bogen
Denne bog vil noget, er det første Hans Lassen skriver i bogen. Den vil først og fremmest og helt overordnet skabe en ny grundfortælling om den ikke-vestlige indvandring til Danmark. Forfatteren skriver, at 'debatten om indvandringen i Danmark er frosset til i et massivt sortsyn. Den er præget af tilsyneladende uløselige konflikter og forestillinger om, at integrationen kører ad helvede til. Hvis en indvandrernyhed har en negativ vinkel, bliver grundfortællingen forstærket og cementeret yderligere. Har den derimod en positiv vinkel, mister den hurtigt kraft og drukner i den overordnede negative grundfortælling, der kører hele tiden, som var det muzak i et supermarked'. I sit engagerede forord skriver forfatteren: 'I virkeligheden er det svært at få armene ned: Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark er en megasucces'.

Det skal nævnes, at der også oplyses om, hvor stor en del af indvandrerne - og især deres efterkommere, der er i gang med uddannelser af forskellig art.

Det er ikke alle indvandrere og efterkommere, bogen beskæftiger sig med. Helt bevidst fokuserer den på de indvandrere, der kommer fra de ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Ved hjælp af oplysningerne i bogen, ønsker forfatteren i særlig grad at nuancere synet på landets evne til at integrere denne gruppe af indvandrere og efterkommere - herunder de, der kommer til Danmark som flygtninge og familiesammenførte.

Samtidig understreger Hans Lassen, at bogen vil mere end at fortælle historien om social mobilitet i danmarkshistorisk særklasse. Den vil gerne sende et meget værdiladet signal til de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der har besluttet sig for at slå sig ned i Danmark: Vi er glade for, at I er her og er kommet til vores land. Vi har brug for jer. Og selvfølgelig kan vi finde ud af at arbejde og være sammen på en måde, hvor vi respekterer hinandens kultur og religion. Og endelig ser vi frem til en meget spændende proces, hvor vi i fællesskab skal knokle og arbejde sammen om at passe på, bevare og udvikle Danmark.

Der gøres i forordet klart, at der stadig er en række store problemer: 'Der er nok at tage fat på! Vi ved måske ikke, hvad vi helt præcist skal gøre for virkelig at få skovlen under disse problemer. Men én ting ved vi. Vi bliver meget klogere, hver gang det lykkes for os'.

Bogens indhold
Ud over forord, noter, litteratur og appendiks med faktabokse og tabeller, indeholder bogen 16 kapitler:

1. To måder at byde velkommen på
2. Danmark er på vej til at forsvinde
3. De to virkeligheder
4. Det manglende regnestykke
5. Efterkommerne kommer!
6. Danmarksmestre i at bryde den sociale arv
7. Motivationen fejler ikke noget
8. Den stille kulturrevolution
9. En mytisk figur
10. Et konkret eksempel: social- og sundhedsområdet
11. De forsvundne flygtninge
12. En megasucces
13. Det Tredje Punkt
14. Verdens bedste indvandringsland
15. Et nyt paradigme
16. Brev til de kommende generationer.

Nogle eksempler fra praksis
Gennem hele bogen - og især i kapitel 3 'De to virkeligheder' fortælles om en række eksempler fra praksis. Et par af dem skal nævnes her. De viser tydeligt, at problemerne har en tendens til at blive betydeligt mindre, når tingene går fra det abstrakte til det konkrete. Når man kommer ud i praksis, hvor der er en konstruktiv interesse i at løse problemer og finde nye løsninger - og ikke diskuterer det på et fx politisk niveau uden reel indsigt i dagligdagen.

Det ene eksempel handler om en ufaglært palæstinenser, der er i praktik som malerlærling. Han havde arbejdet som ufaglært maler i Libanon. Tredjedagen på jobbet er han væk. Han har ikke meldt afbud og mener ikke, da Hans Lassen opsøger ham for at undersøge, hvad der ligger bag, at det er nødvendigt at forklare sig. 'Der kunne man slå ud med armene og sige, det går aldrig det her, de der statsløse palæstinensere fra Libanon, de er totalt håbløse, kriminelle, og hvad har vi. Man kunne også prøve at forstå, hvad der foregår, ‘ siger forfatteren. Han taler med palæstinenserens socialrådgiver og finder ud af, at han har været PLO-soldat og har oplevet forfærdelige ting, bl.a. at hans nærmeste er omkommet mere eller mindre mellem hænderne på ham. Han får derfor natlige flashback, der gør, at han ikke kan sove. 'Det er nu engang sådan, at hvis man ikke sover om natten, så er det svært at møde klokken seks om morgenen. Længere er den historie sådan set ikke. Årsag og virkning,' siger Hans Lassen.
Palæstinenseren har dertil en meget primitiv opfattelse af danske arbejdsgivere, hvor han tror, at hvis man ikke møder op, så er man automatisk fyret.

Hans Lassen får arrangeret et møde med palæstinenseren og hans arbejdsgiver, og efter en kort gennemgang, der ifølge Lassen ikke tager mere end en cirka 17 sekunder, er man tilbage på sporet, fordi arbejdsgiveren nu forstår og føler med sin medarbejder. Der bliver aftalt et videre forløb, hvor man klarlægger en helt præcis aftale om en periode på nedsat tid og regler for, hvordan det skal foregå. Palæstinenseren er i dag færdiguddannet som maler.

Det andet eksempel, som ikke har en så traumatisk baggrund, handler om en apoteker i en mellemstor dansk provinsby. Han har ca. 30 ansatte. Han mangler ansatte og er klar over, at der vil blive mangel på arbejdskraft fremover. Han har allerede kunnet mærke det på to måder: ansøgningerne bliver færre og færre og de, der kommer, er ikke så kvalificerede som tidligere. Han får en ansøgning fra en kvinde, 21 år, af iransk afstamning, som læser til farmakonom på Københavns Universitet. De taler om en etårig uddannelsesstilling. Da de mødes første gang, sidder der så en meget kvalificeret ansøger over for apotekeren. Hun har et meget spraglet tørklæde på hovedet. Og for første gang i virksomhedens historie tænker han så, at det kan da godt være, at man skal begynde at ansætte en med tørklæde. Han siger så, at det er fint, men tørklædet skal være et andet. Det skal være hvidt. Det er i orden med kvinden. Hun bliver ansat, og det fungerer fint. Nogle få kunder er utilfredse, men deres reaktioner er i virkeligheden med til at styrke personalets sammenhold.

Som Hans Lassen skriver: 'Det hele starter og slutter med, at der er en konkret opgave, der skal udføres. Hvem kan og vil være med til det? Hvis nogen, uanset hudfarve, religion og kultur, kan svare ja til det vil vedkommende naturligvis være interessant for enhver virksomhed. Det betyder ikke, at problemer, der udspringer af kultur og/eller religion, ikke kan dukke op i virksomhederne. Men en virksomheds naturlige måde at reagere på er at sige: 'Det her problem må vi da se at få løst, så vi kan komme videre i teksten og får udført den opgave, som er grunden til, vi er sammen og som hele vores eksistensberettigelse hviler på'.

På baggrund af 'Rapport om nydanskere på arbejdsmarkedet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration', 2009, har Hans Lassen opgjort virksomhedernes tilfredshed med ikke-vestlige medarbejdere:

De offentlige virksomheder siger: Meget gode: 44 %, Overvejende gode: 41 %, Hverken gode eller dårlige: 14 %, Overvejende dårlige/meget dårlige: 0 %.

De private virksomheder siger: Meget gode: 46 %, Overvejende gode: 37 %, Hverken gode eller dårlige: 13 %, Overvejende dårlige: 3 %, Meget dårlige: 2 %.

Udviklingen fra 2005 til 2009 har vist en klar stigning. For de offentlige virksomheder er 'Meget gode' steget fra 35 % til 44 % og for de private virksomheder fra 33 % til 46 %.

I 'Ny i Danmark', nr. 2, 2008, nyhedsmagasin fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, skriver Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker: 'Erhvervslivet finder de små elegante løsninger på det, som andre udråber som meget store problemer. Nogle steder er det ja til tørklæder - andre steder er det nej. Hovedsagen er, at man finder ud af, hvor man står, så alle medarbejdere ved, hvad de har at arbejde ud fra'. Det er en holdning, der er blevet bakket op gang på gang af fremtrædende ledere fra erhvervslivet som Hans Skov Christensen, Dansk Industri, Niels Due Jensen, Grundfos A/S og Jesper Theil Eriksen, HR-direktør i TDC.

Kan det betale sig?
Det er helt legalt for et land, for et samfund at se på de økonomiske konsekvenser af indvandring. Og som det omtales indledningsvist i denne anmeldelse, er det meget tydeligt, at indvandringen til USA har medvirket til landets økonomiske vækst.

Indvandrere koster Danmark 8,8 milliarder, stod der i Berlingske Tidende i 2002. Det var den svenske professor Eskil Wadensjö, Stockholms Universitet, der havde regnet på omkostningerne ved ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Wadensjö vurderede i sin undersøgelse, at balancepunktet, hvor omkostningerne gik i nul var en erhvervsfrekvens for indvandrere på 51,7 % mod den i forhold til den daværende på 47 procent, ville regnskabet gå i nul.

Der blev regnet meget dengang. Men som årene er gået, er talknuserne blevet mere og mere stille. I dag er 57 % af de ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Helt objektivt skriver Hans Lassen, at vi ikke ved noget om, saldoens udvikling, fordi Wadensjös udregning ikke er blevet opdateret, men skriver han, legen med tallene er ud til at være hørt op. Det har han nu ikke helt ret i. I sin kvartalsoveroversigt, 3. kvartal 2008: 'Vækst, offentlige finanser og indvandring' skriver Nationalbanken om det, der kaldes perfekt integration. Det benytter de, der polemiserer mod såvel 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark' som mod rapporten fra Dansk Industri til at forsøge at bevise, at medmindre en indvandrer først indvandrer efter endt uddannelse, går direkte ind på det danske arbejdsmarked med en erhvervsfrekvens på 100 og betaler skat som en dansker, undlader at tage sin familie med og forlader landet igen før pensionsalderen, er det en underskudsforretning for det danske samfund (Fx Frede Vestergaard: 'Integrerer man svenskere?', Weekendavisen. 24.07.2009).

I Nationalbankens rapport står ganske rigtigt, at indvandrere og grænsependlere kan bidrage til at afhjælpe pres på arbejdsmarkedet og bidrage til vækst i produktionen, og at erhvervsfrekvensen for disse grupper er afgørende for, om de bidrager til velstandsudviklingen og til holdbarheden på de offentlige finanser. Der står også, at man denne artikel fokuserer snævert på materiel velstand målt ved BNP pr. hoved og forbrug pr. hoved.

Det afspejler ikke, at de andre faktorer til bestemmelse af velfærd vurderes at være ubetydelige, men udelukkende at BNP og bytteforhold kan måles og sammenlignes internationalt. Samt at vi sandsynligvis vil opleve en langsommere stigning i velstanden i de kommende 40 år, end vi har haft over de seneste 40 år. Desuden at 'i en situation med et faldende antal personer i de aldersklasser, hvorfra arbejdsstyrken overvejende rekrutteres, vil tilgang af udenlandsk arbejdskraft i et vist omfang kunne medvirke til at mindske presset på arbejdsmarkedet og dermed et inflationært pres i økonomien. For at få besat mange typer job fremover vil mere udenlandsk arbejdskraft være en nødvendighed. Ser vi på bidraget til den fremtidige velstandsudvikling målt som produktion pr. hoved, vil indvandring derimod være af mindre betydning. Det skyldes, at en ekstra udlænding i beskæftigelse
godt nok øger produktionen, men der vil samtidig være minimum en person ekstra at dele den samfundsmæssige værdiskabelse ud på. Både tæller og nævner i brøken øges.
Lykkes det derimod at få en person på passiv forøgelse til at bidrage til produktionen, vil det entydigt forøge
produktion pr. hoved og dermed have en mere direkte effekt på velstandsudviklingen. Der ligger et stort finansieringspotentiale i en bedre integration - og dermed højere erhvervsdeltagelse - af de indvandrere og efterkommere, som allerede er her. (http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Vaekst_offentlige_finanser_og_indvandring/$file/vaekst.pdf) Og det er jo netop det, der er emnet for denne bog.

I Arbejdsmarkedskommissionens helt aktuelle rapport siges, at indvandring bidrager til at styrke den finanspolitiske holdbarhed, forudsat at de indvandrede opnår en høj grad af beskæftigelse. Det direkte bidrag til de offentlige finanser afhænger af omfanget af betalingen af skatter m.v., som er tæt forbundet med beskæftigelsesomfanget. Endvidere afhænger (netto)bidraget af i hvilket omfang, indvandrerne modtager indkomstoverførsler og giver anledning til et øget offentligt forbrug. Der foreligger en række analyser fra de senere år, der belyser indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Analyserne underbygger, at nettoresultatet for de offentlige finanser bl.a. vil afhænge af hvilken indvandrergruppe, der er tale om, dens alderssammensætning m.v.

Som et overordnet pejlemærke kan anføres, at såfremt nye indvandrere opnår en beskæftigelsesgrad, der er lige så høj som allerede ankomne vestlige indvandrere, vil de være omtrent neutrale i forhold til de offentlige finanser. Dette beskæftigelsesniveau er ganske vist en smule lavere end danskernes, men til gengæld opholder indvandrerne sig i mindre grad i Danmark som børn og ældre og medfører derfor ikke så høje offentlige udgifter.

I rapporten 'International Migration Outlook' fra 2008 skriver OECD, at der i OECD-landene ikke kun er behov for en løbende indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft, men også for en permanent indvandring af lavere uddannet arbejdskraft, som typisk vil komme fra de ikke-vestlige lande, hvis problemerne med, at befolkningerne bliver ældre og ældre, samtidig med at den erhvervsaktive del af befolkningen bliver mindre, skal løses. Som Hans Lassen skriver, er den store udfordring, som det danske samfund i den sammenhæng står overfor ikke, hvordan man bliver i stand til at minimere den ikke-vestlige indvandring; men snarere et spørgsmål om, hvordan man håndterer den på den mest intelligente måde.

Her er der overensstemmelse med rapporten fra CEPOS: ' Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser', som gennemgår nogle beregninger, der viser, at der for efterkommere fra mindre udviklede lande er et negativt nettobidrag til de offentlige finanser på kr. 29.600 pr. år og fra efterkommere fra mere udviklede lande er det kr. 8.500 pr. år. For indvandrere fra udviklede lande er det et positivt bidrag på kr. 13.500 pr. år. CEPOS skriver klart: 'Det er imidlertid muligt at vende indvandringen til en økonomisk fordel, hvis man ændrer indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitikken, så man fremover i højere grad belønner beskæftigelse og gør indkomstoverførslerne mindre generøse. Sådanne initiativer kan eksempelvis bestå i en styrkelse af optjeningselementet for at kunne modtage start/kontanthjælp og andre ydelser samt indførsel af lavere mindsteløn eller indslusningsløn, så flere personer med beskedne formelle kvalifikationer kan finde job. Det er vigtigt at understrege, at indvandringens finansieringsbyrde ikke er et argument imod indvandring fra mindre udviklede lande endsige en kritik af indvandrere i Danmark, men et argument for at ændre den eksisterende indvandrings- og socialpolitik'. (CEPOS-analyse)

Der ser ud til at være behov for nogle aktuelle og nuancerede beregninger af de økonomiske konsekvenser ved at få flere indvandrere og deres efterkommere i arbejde enten med eller uden en forudgående uddannelse samt beregninger af behovet for yderligere indvandring. Det kan være med til at vise, hvordan virkeligheden ser ud aktuelt og fremover.

To virkeligheder?
I 1997 var der 49.282 ikke-vestlige medarbejdere ansat i danske virksomheder. I 2007 var tallet 123.059 - en stigning på ca. 150 procent. Det mener Hans Lassen, at man godt kan tillade sig at kalde en succes - men den er tilsyneladende hjemløs. 'Der er ingen, der står i kø for at tage æren for den', siger han og tilføjer: 'Måske er det fordi fortællingen om integration lever sit liv i to former for virkelighed?'

Den første virkelighed er indvandrerdebatten i det offentlige rum. Her fastfryses problemerne med indvandrernes integration i Danmark i en tematik, der som omdrejningspunkt har kulturelle og religiøse modsætninger. Forfatteren skriver: 'Den offentlige debat har udviklet et rituelt mønster, hvor de kulturelle og/eller religiøse emner med passende tidsintervaller og med en uforsonlig tone eksponeres igen og igen som uløselige og med stærkt konfliktfyldte vinkler. Og med klare tendenser til, at de bliver brugt som et middel til at realisere politiske strategier, der indgår i en større værdimæssig, kulturel og ideologisk kamp'.

Her kan man pege på, at landets vicestatsminister, erhvervs- og økonomiminister samtidig med landet befinder sig på et punkt i den økonomiske krise, hvor balancen er så hårfin, at det kan gå den ene eller anden vej afhængig af fornuftigt anvendte ressourcer, står i spidsen for en diskussion, om det skal være tilladt at gå med burka.

Den anden virkelighed er virksomhedernes virkelighed, hvor indvandrernes integration i Danmark på mange måder lykkes - og kan underbygges - igen hvis der tages de rigtige beslutninger. Integration er ikke noget, man nogen sinde bliver færdig med, men den kan støttes og øges med konkret, fokuseret og innovativ indsats. Virksomhederne har en åbenlys interesse i, at det sker, og at det sker hurtigt - og de bruger deres egne sunde fornuft og måder at løse problemerne på.

Hans Lassen skriver: 'Den logik, der dominerer på virksomhederne er i sagens natur meget løsningsorienteret i forhold til de problemer, der måtte opstå. Det samme kan man ikke uden videre sige om den logik, der dominerer indvandrerdebatten i det offentlige rum, hvor der ikke på samme måde er et objektivt pres på for at producere konkrete løsninger, der virker i en efterfølgende forpligtende praksis'.

Det er på tide, at vi får forenet disse to 'virkeligheder' - i hvert fald begynder at fokusere på, hvilke opgaver, vi skal have løst sammen her i landet - og ikke på hvad der skiller os ned i de mindste detaljer. Men, det er jo desværre ikke så nemt. Virkeligheden er en skrøbelig konstruktion. Jo mere, den virkelighed, vi tror, vi lever i, ser ud til at blive nedbrudt, jo mere unuanceret bliver vores forsvar for den og opfattelse af den. Mennesker laver kort over verden. Kortet er ikke altid det samme som selve territoriet. Mennesker reagerer ud fra deres kort over virkeligheden - og ikke ud fra virkeligheden selv. Det er i høj grad følelsesbaseret. Der er ikke to mennesker, som har det samme kort over virkeligheden. Men virkelighedsopfattelsen kan have alvorlige effekter. Det må især politikerne kunne forstå og prøve at være med til at nærme holdningerne til hinanden i stedet for at bære ved til ilden.

Og så er der en anden grund til, at de to 'virkeligheder' lever et parallelt liv. I den ene virkelighed hører vi dagligt i medierne om samfundsmæssige problemer med nogle relativt få af indvandrere og deres efterkommere - og ikke mindst om problemer i de lande, de kommer fra. I den anden hører vi intet om, at de mange, der er i beskæftigelse fungerer godt i virksomhederne, tilpasser sig, er motiverede,

Hvad med krisen?
Normalt ville man forvente, at ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse ville blive ramt meget hårdt af den øjeblikkelige krise. Imidlertid tyder en række nyere tal på, at det ikke er gået sådan. Etniske danskere har været udsat for en stigning i ledigheden på 120 % i perioden fra juni 2008 til juni 2009. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, har haft en stigning i deres ledighed på 37 %. Det viser beregninger, som Landsorganisationen i Danmark (LO) har foretaget. Dermed er arbejdsløsheden steget mere end tre gange så meget blandt etniske danskere som blandt ikke-vestlige indvandrere det seneste år, skriver Ugebrevet A4.

En årsag kan være, at indvandrerne tager sig ofte af de mere grundlæggende funktioner på virksomhederne og hører ikke til de omkostningstunge, siger Torben Møller-Hansen, Foreningen Nydansker, og han mener også, at 'Mangfoldighed er en realitet på det danske arbejdsmarked. Vi er kommet over den hurdle, hvor etnisk baggrund spiller en rolle. Krisen får virksomhederne til at skære dér, hvor det bedst kan betale sig i forhold til effektivitet og kompetencer. Og i den sammenhæng anerkendes indvandrerne som fuldt ud lige så god arbejdskraft som danskere'.

Indvandrere og kommunale jobs
Ifølge Thomas Flensburg og Jens Peter Houe: 'Indvandrere kaprer job i kommunerne', Politiken, forsiden, 18. august 2009, var der i 2008 ansat 37.058 personer med anden etnisk baggrund end dansk i de danske kommuner. En stigning fra 32.543 i 2007. I alt ansatte kommunerne 7.300 flere i 2008 og af dem havde 60 % indvandrerbaggrund. 'Vi kommer næppe til at se så eksplosiv udvikling i år. Men når den aktuelle krise er forbi, så vil der igen mangle folk til de kommunale job, f.eks. i ældreplejen, og her vil indvandrere være en mulig arbejdskraftreserve', siger Christian Albrekt Larsen Aalborg Universitet ifølge artiklen.

Indvandrerne er fortsat i høj grad ansat som rengøringsfolk og i omsorgsjob. Men de har efterhånden fået foden indenfor i børnehaver og i kontorjob, og navnlig efterkommerne bryder det traditionelle mønster. Hver 20. indvandrer sidder f.eks. på kontor eller har et it-job, mens 13 procent af kommunalt ansatte efterkommerne har et kontor- eller it-job. 'Det har stor betydning, at indvandrere kommer over i andre job end f.eks. rengøring, hvor de i meget høj grad arbejder alene eller sammen med andre med en tilsvarende baggrund. Der er ikke meget integration i at gå alene en tidlig morgen og gøre rent på rådhuset', siger adjunkt og ph.d. Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) i artiklen.

En forhindring?
Man kan argumentere for, at den helt vellykkede integration er opnået i det øjeblik den enkelte indvandrer er blevet dansk statsborger. I den forbindelse er det interessant at notere sig, at væsentligt færre indvandrere efterhånden går op til indfødsretsprøven, som skal bestås, inden det er muligt at opnå statsborgerskab. Ved prøven i december 2008 deltog 4.684 personer. Af dem var der 3.281, der ikke bestod. Den 17. juni 2009 var der 2.566 deltagere. 42 procent bestod. (http://jp.dk/indland/article1787718.ece) Prøven består af 40 spørgsmål. De 32 skal besvares rigtigt.

Prøven tager 45 minutter. På http://www.indfodsretsprove.com/ kan man se den spørgsmålsbank med 200 spørgsmål, som den enkelte prøves spørgsmål udtrækkes fra.
(Den er i øvrigt godt fyldt op med forskellige former for reklamer). Man betaler et gebyr på kr. 636,00 for at gå op til prøven. Består man, kan man så søge om dansk statsborgerskab - mod et gebyr på kr. 1.000,00.

Lærematerialet hvorfra de 35 af spørgsmålene udvælges ligger bl.a. tilgængeligt her. Det er naturligvis særdeles vanskeligt at vurdere, om denne prøve er fyldestgørende eller for vanskelig. Det kunne være interessant at se en besvarelse fra et antal repræsentativt udvalgte danskere som sammenligning - og fra medlemmerne af Folketinget.

Brev til de kommende generationer
I et afsluttende 'Brev til de kommende generationer' skriver Hans Lassen en engageret og følelsesbetonet afslutning. En afslutning, der klart udtrykker accepten af, at der er noget at lære for alle parter, når det handler om dette problem. Men forfatteren har været, om ikke kølig, så særdeles objektiv hele vejen igennem denne bog om et emne, der tydeligvis ikke blot er en erhvervsmulighed for ham, men også udtryk for en livsholdning. I 'brevet' skriver han bl.a.: ' Det Danmark, som I overtog fra os, var et land med forskelle, modsætninger og konflikter. Og måske er der stadig (rester) af radikalisering, fundamentalisme, parallelsamfund og bandekriminalitet. Men vi håber, at I hele tiden lærer mest muligt af dette og til stadighed erobrer en stadig højere og ikke naiv bevidsthed om alt det, vi mennesker har til fælles. Selvom Danmark er et lille land, håber vi, at I har gjort det til et stort land og vist hele verden, at det er muligt at sige farvel til angsten og frygten for at miste og samtidig være et land, der er åbent overfor alle slags indvandrere.'

Om forfatteren
Hans Lassen er ledelses- og integrationskonsulent og indehaver af - og direktør for konsulentfirmaet Sisyfos siden 1997. Han er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet 1980 og har en bachelorgrad i forvaltning fra Roskilde Universitet Center 1984. Desuden er Hans Lassen certificeret fra OPU, den organisationspsykologiske uddannelse, Institut for Gruppeanalyse, Århus 1997 samt har gennemgået Klinisk Træningsprogram i Imago Relationsterapi, Imago Instituttet i USA, 2003.

Tidligere har Hans Lassen været timelærer ved AOF-Århus, Marselisborg Lærerseminarium, Århus Universitet og Ålborg Universitetscenter, 1975-1980; højskolelærer, Tidens Højskole, 1980-82; juridisk sagsbehandler, Lejerforeningen Griffenfeld, 1982-1987 og forstander Højskolen i Svendborg 1987-1997.

Hans Lassen har tidligere skrevet 'Samvittighed på dagordenen', Aschehoug, 2000

En vigtig diskussion
Bogen og de oplysninger, forfatteren kommer med, er veldokumenterede med faktabokse og tabeller med statistiske informationer fra en række forskellige seriøse instanser og samtidig hele tiden underbygget med konkrete cases og referater fra artikler, bøger, kronikker.

Det er en besynderlig oplevelse at følge diskussionen om bogen og oplysningerne på en række blogs både på dagbladenes hjemmesider og i nogle anmeldelser og andre omtaler i dagbladene. Argumentationen følger ikke altid oplysningerne fra bogen - men handler om mange andre emner i forbindelse med indvandrere og indvandring med henblik på at fremstille dette i et negativt lys. På den anden side, er der mange af de positive tilkendegivelser, der benytter lejligheden til at omtale nogle af de politiske partier meget negativt - især et af dem. Tilsyneladende frakender de også den nuværende regerings foranstaltninger på nogle områder som positive for udviklingen. Men måske er det typisk for en række især blogdiskussioner, at de i virkeligheden er et middel for en række mennesker til at fremkomme med særdeles personlige betragtninger - undertiden kamufleret som fakta.

Heldigvis ser det ud til, at der er ved at komme en mere nuanceret og indsigtsfuld debat om dette emne, der er så vitalt for det danske samfunds fremtid. En debat baseret på fakta og ikke på mere eller mindre oppiskede følelser. Og bidragene kommer dels fra forskere, der objektivt analyserer de faktiske forhold dels fra mennesker, som står midt i praksis med aktuelle erfaringer.

Her på dknyt.dk har vi tidligere anmeldt et par bøger, der beskæftiger sig med dette område: Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger: 'Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen'; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009, der som et af denne bogs væsentligste pointer har, at udviklingen hen mod mere mangfoldige arbejdspladser indeholder et dobbelt læringspotentiale, dvs. læringsmuligheder for ansatte med minoritetsbaggrund og for de involverede organisationer og det styrker alles kompetencer. Den anden, som mere indirekte tager fat i emnet, er
Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersen: 'Hjertet på rette sted. Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle', Socialpolitisk Forlag, København 2009.

Der er i anmeldelsen mange henvisninger til yderligere informationer/læsning på grund af emnets store betydning.

Henry James (1843-1916), amerikanskfødt, britisk forfatter, var varm fortaler for forfatternes frihed til at udtrykke sig. Han skrev i 1897 i 'Hvad barnet vidste': 'Bestræbelsen for virkelig at se og beskrive virkeligheden er ingen nem opgave i betragtning af de kræfter, der til stadighed arbejder for at forplumre den. Det altoverskyggende i den sammenhæng er, at denne forplumrede tilstand også er en af de mest mærkbare virkeligheder, at den ligeledes har farve og form - faktisk ofte en bred og indholdsrig farceagtig karakter.'

Supplerende læsning
Integrationens succeshistorie
Skrevet af Rune Engelbreth Larsen 20. maj 06:48
med 22 kommentarer

Hit med perlerne
Af Lene Frøslev, [email protected]
Med kommentarer fra politikere
http://www.berlingske.dk/article/20090606/danmark/706060071/&template=print

En uønsket succes
Af Andreas Relster
Information 17. april 2009
http://www.information.dk/188457

Hans Kornø Rasmussen:
'Den danske stamme - en befolkningshistorie';
Politikens Forlag 2008

Dansk Industri
Rekordstor fremgang for
integrationen i Danmark
af Jens Erik Zebis og Pernille Kjær

På vej mod en ny verdensorden
Anmeldelse af 'Den post-amerikanske verden'

Ansæt folk med anden etnisk baggrund - og bliv klogere
Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger:
"Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen';
Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009

'Diskutable konklusioner om integration'
Henrik Gade-Jensen
Jyllands-Posten. Kultur, s. 11, 16.07.2009

'Nej til multikulturelt samfund'
Axel Pihl-Andersen
Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 4, 31.07.2009