
SVENDBORG: En fordeling af udvalgsposter internt blandt Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i Svendborg blev ændret i sidste øjeblik, så Jens Munk måtte nøjes med en enkelt post. Den anden han var blevet lovet, gik i stedet til spidskandidaten Dorthe Ullemose, der også er folketingsmedlem.
De to er begge fortsættende DF-byrådsmedlemmer, som i det nye byråd får følgeskab af partifællerne Morten S. Petersen og Jesper Larsen. De to nye har begge ligesom Dorthe Ullemose fået to udvalgsposter hver, mens Jens Munk som den eneste i DF må nøjes med en enkelt.
Ifølge ham selv er årsagen, at Dorthe Ullemose vurderer ham til at være 'ved at forlade partiet'. Det benægter han selv, men indvikler sig dog overfor Fyns Amts Avis i en række udtalelser, der afslører en vis indbyrdes utilfredshed mellem de to - for Jens Munks vedkommende rettet mod Dorthe Ullemoses dobbeltmandat.
Netop Jens Munk var i begyndelsen af den nu snart afsluttede byrådsperiode direkte årsag til at Dansk Folkepartis byrådsgrupe blev reduceret fra fem til to mandater. Ikke fordi han han var 'ved at forlade partiet', men tværtimod fordi DF's landsorganisation ikke ville ekskludere ham, sådan som man lokalt havde ønsket. I stedet udmeldte tre af partiets byrådsmedlemmer sig i protest mod udfaldet, og tilbage blev kun Jens Munk selv samt Dorthe Ullemose.
Dansk Folkepartis landsorganisation er også involveret i den nye sig, idet Jens Munk har bedt det gribe ind så han kan 'få det udvalg tilbage som jeg har mistet'. Hvis ikke 'må jeg gå i tænkeboks', siger han til Fyns Amts Avis.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.