
Derfor har Odsherred Jobcenter iværksat en kampagne målrettet de detailhandlende og virksomheder med relation til turisthvervet. Dermed håber jobcenteret at gøre det nemmere for erhvervslivet at finde den rette og kvalificerede arbejdskraft denne sommer.
SuperBrugsen på Vig Lyng - midt i sommerhus-området ved Sejerø Bugten ? er en af de arbejdspladser, som jobcenteret håber at hjælpe.
- Vi seksdobler omsætningen om sommeren og fordobler antallet af medarbejdere, siger uddeler Thomas Jørgensen.
Jobcentret skriver i denne uge ud til godt 160 virksomheder, som man ved har brug for flere ledige hænder i sommerhalvåret og har udarbejdet en tilhørende folder med opfordring til, at virksomhederne kontakter Jobcentret.
Jobcentret samarbejder med Odsherred Erhvervsråd og har udarbejdet en lille folder, som i denne uge sendes ud til virksomheder, der har brug for ekstra arbejdskraft i sommerhalvåret.
Jobcentret tilbyder uden omkostninger at stå for formidlingen af sæsonansatte gennem annoncering på Jobnet.dk og/eller ved direkte henvisning af relevante ledige jobansøgere til den enkelte virksomhed.
Det er blandt andet inden for restaurations-branchen, der er ekstra behov for arbejdskraft i perioden fra påsken i april til efterårsferie i oktober, hvor befolkningstallet i Odsherred mangedobles. Også supermarkeder, iskiosker, campingpladser, underholdningsbranchen og brede dele af den øvrige detailhandel har brug for ekstra arbejdskraft i sommerhalvåret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.