
Jobcentrene skal afløse den nuværende arbejdsformidling, og i 2007 skal de ifølge ministeren have fokus på at få nedbragt ledigheden for de unge og indvandrerne.
Herudover skal centrene også have skåret ned på antallet af danskere, der er arbejdsløse i over tre måneder.
- Det afgørende er, at to ting fungerer fra starten. Det drejer sig om de lediges til- og afmelding til a-kasserne. Herudover må ingen virksomheder, der mangler arbejdskraft, stå uden hjælp, siger Claus Hjort Frederiksen.
Tre fokusområder
Fokusområderne for de lokale jobcentre bliver fastlagt efter retningslinjer fra ministeren. For 2007 drejer det sig om tre punkter.
? Der skal sættes ind over for folk, der går ledige på områder, hvor der mangler arbejdskraft.
? Arbejdsløsheden for de unge under 25 år er stadig for høj, og den skal bringes ned.
? Det samme gælder for landets mange tusinde indvandrere.
Resultaterne skal måles
Ministeren lægger ikke skjul på, at han mener, at et meget vigtigt led i den nye struktur bliver at skabe konkurrence mellem de enkelte jobcentre. På hjemmesiden jobindsats.dk skal resultaterne fra hver enkelt jobcenter offentliggøres.
Det bliver yderligere fulgt op af, at arbejdsgiverne helt selv kan vælge, hvilket center de vil bruge ? uanset hvor i landet, deres virksomhed ligger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.