KOLDING: I to omgange sagde Jobdk nej til en ledig kvindes ønske om at få de sidste AMU-kurser, seks uger i alt, for at færdiggøre uddannelsen som gartner-assistent. Jobdk ville hellere prøve at få hende i jobtræning. Men noget usædvanligt blandede det kommunale Jobcenter sig, og bevilgede kvinden de manglende kurser. Det fortæller 3F i en pressemeddelelse.
- Det er sjældent, vi ændrer en afgørelse fra en af de private aktører. Men grundlæggende mener vi, at en faglært er bedre end en ufaglært. Vi har nok et mere langsigtet perspektiv, end de private aktører har, siger fuldmægtig Ingelise Bøhme fra Jobcentret i Kolding til 3F.
3F i Kolding mener, der er tale om kassetænkning.
- Jobdk skal betale taksten på 116 kroner om dagen, når de sender en ledig på AMU-kursus. Firmaet har altså en økonomisk interesse i at afvise et ønske om uddannelse, og det er jo helt skævt. Desuden kan firmaet få en bonus, hvis den ledige kommer i arbejde eller privat jobtræning, siger Jørn Petersen, der er faglig sekretær i afdelingen.
mou
Fakta:
Jobdk er ejet af Den Kristelige Fagbevægelse og opererer i 60 kommuner. Dermed er firmaet et af landets største 'andre aktører', altså firmaer der hjælper jobcentrene med aktiveringen.
I Kolding Kommune tager Jobcentret sig af halvdelen af de ledige, mens den anden halvdel er lagt i hænderne på private firmaer som Jobdk.
Tidligere i år viste en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte, at Jobdk er den dårligste af ni 'andre aktører', når det gælder om at få ledige i arbejde.
I sidste måned måtte Jobdk fjerne en tilfredshedsundersøgelse fra sin hjemmeside. Den stammede fra 2007 og viste, at Jobdk var det firma, de ledige var mest tilfredse med. Arbejdsmarkedsstyrelsens nyeste undersøgelse fra 2008 viser imidlertid, at Jobdk er det firma, de ledige er mindst tilfredse med.
Kilde: 3F Fagbladet)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.