
VIBORG: Når Karina Sørensen møder borgerne på jobcenteret i Viborg, hvor hun arbejder, er borgerne bange, før de overhovedet har mødt hende.
- Borgerne tror, at de kommer ind til et farligt sted. Borgerne er bange for mig. Men det er jo helt forkert at se det på den måde, jeg er jo deres samarbejdspartner, siger hun.
Det er et resultat af mange dårligere historier i medierne, som senest kunne fortælle om, hvordan en række borgere var blevet syg af at være i systemet.
I Randers Kommune vurderede en læge ligefrem, at en 28-årig borger var i stor risiko for at udvikle PTSD, hvis han fortsatte i sit forløb på det lokale jobcenter – som jobcenteret valgte at se bort fra. Derfor endte borgerne med at udvikle PTSD.
Kvalt af proces
Men fra den anden side af bordet kæmper jobcentrene med et målingstyranni, som fratager de ansatte i at bruge deres faglighed og netop være den samarbejdspartner for borgeren, som de gerne vil.
- Vi er altid bange for, at Ankestyrelsen kommer og banker os i hovedet, fordi der er en del af processen, som ikke er blevet gennemført på den rette måde, eller at man har glemt at krydse en boks af, siger Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense. Netop hans parti har netop foreslået helt at nedlægge jobcentrene.
- Det handler ikke om resultatet, men det er udelukkende processen, som vi bliver målt på. Ikke om hvor mange vi får i job, siger han.
Ifølge rådmanden er det et stort problem, at Christiansborg pålægger kommunerne en masse planer, som forhindrer jobcentrene i at bruge deres faglighed på trods af, at regeringen taler for mere frihed til kommunerne.
- I taler om mere frihed til kommunerne, men Christiansborg ønsker at alle kommunerne skal gå i samme takt, og vi kan kun lægge flere regler ovenpå, hvis det er. Nu har regeringen valgt at igangsætte en række frikommuneforsøg, men så er det kun fire kommuner, der får lov indenfor en meget smal ramme. Hvor er friheden i det? spørger Christoffer Lilleholt.
Peg på regler der skal væk
Medlem af Folketinget og formand for Beskæftigelsesudvalget Bjarne Lausten (S) er dog ikke enig i, at problemet kommer fra Christiansborg, men snarere kommunerne selv.
- Det er kommunerne, der selv har bedt om en opgave, som der så ikke er fulgt penge med til. Og mens der er nogen, der kritiserer økonomien, så skal man altså huske, at der går 13 mia. kr. til jobcentrene, siger han og tilføjer:
- Effekten af de penge bliver ikke målet eller vejet, men det er fordi, at kommunerne ikke vil måles og vejes, siger han.
Han medgiver, at jobcentrene i dag er omfattet af for mange regler, men opfordrer både fagforeninger og kommuner til at komme med forslag til regler, der skal sløjfes, og så vil han med glæde arbejde på det.
Fokus skal tilbage på borgerne
Det bliver hurtigt konfliktfyldt i debatten omkring jobcentrene, ligesom gamle sager om fx 'Dovne Robert' stadig er med til at trække linjerne skarpt op, så håber næstformand i HK Kommunal, Pia Lund Jeppesen, at man med tillid kan skabe en ny fortælling.
- Der er et stort behov for, at der igen er tillid. Det skal ikke være ubehageligt at komme nede på jobcentreret, det må være som om at det hænger en trussel over hovedet på borgerne, siger Pia Lund Jeppesen.
- Det skal i stedet være som at være på besøg i et hvilket som helst andet sted i kommunen som borgerservice eller teknik og miljøforvaltningen.
Hun håber i stedet, at man kan få fokus på de mange unge, der hverken er i uddannelse eller i job.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.