Han glæder sig over, at flere andre kommuner nu også melder sig i koret til velfærdsminister Karen Jespersen (V) med budskabet om, at det kommunale udligningssystem skal ændres.
Borgmestrene i seks fynske kommuner – Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Assens, Middelfart, Kerteminde og Svendborg – sendte før jul et opråb til velfærdsministeren.
Som det er i dag, er mange kommuners reelle udgifter på socialområdet så store, at de slet ikke får den kompensation de reelt har behov for. Årsagen er, at de teoretiske beregninger der ligger til grund for udligningsordningen ikke svarer til virkelighedens verden.
- Derfor er det indlysende, at kommuner med store sociale udgifter kommer til at opleve, at de mangler penge, når regnestykket gøres op. Jeg har fået meldinger fra mine borgmestrekolleger i bl.a. Kolding, Brønderslev og Varde, der alle er enige i vores budskaber til velfærdsministeren, siger Lars Erik Hornemann.
Sammen med sine fem fynske borgmestrekolleger har han på torsdag den 5. februar foretræde for Folketingets kommunaludvalg, for at forklare politikerne, at det nuværende udligningssystem skal ændres.
Det sker efter, at velfærdsministeren Karen Jespersen (V) har afvist, at ville ændre på systemet. Efter hendes opfattelse er der 'en god sammenhæng mellem teori og virkelighed på det sociale område.'
- Det er mit håb, at vi kan overbevise politikerne i kommunaludvalget om, at de er nødt til at se på udligningssystemet. I den sammenhæng kommer vi til at stå stærkere jo flere kommuner – også blandt de store – der bakker os op, siger Lars Erik Hornemann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.