FREDENSBORG: Kun to partier i konstitueringen bag Fredensborg-borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) har ingen udvalgsformandspladser. Det er dels enmandspartiet Enhedslisten, dels De Konservative, der fik deres bedste valg siden kommunesammenlægningen, men i konstitueringsfasen ekskluderede to af partiets syv valgte.
Den ene af disse to, Ulla Hardy-Hansen, har derimod en udvalgsformandspost, og den anden, Christian de Jonquiéres, er 1. viceborgmester - poster de sikrede sig med en aftale på valgnatten. Selv mente de, at de sikrede posterne til deres parti, men deres daværende parti mente, at de gik bag ryggen på det, og indstillede dem til eksklusion for partiskadelig virksomhed.
Med fem tilbageværende konservative i byrådet byder valgperioden stadig på den hidtil stærkeste konservative repræsentation, der ikke tidligere har været over fire byrådsmedlemmer. To næstformandsposter er det også blevet til i fraværet af udvalgsformandsposter.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.