
FOLKETINGET: Store skolebørn skal sikres muligheder for at dyrke eliteidræt. Det understreger Konservatives idrætsordfører Carina Christensen, efter at Statsforvaltningen i Region Syddanmark har erklæret det for ulovligt, at Vestervangsskolen i Esbjerg sorterer på baggrund af sportstalent blandt elever i 7.- 9.klasse, som søger optagelse på idrætsskolen.
Statsforvaltningen henholder sig til, at folkeskoleloven ikke tillader, at eleverne opdeles i specifikke klasser efter evner eller forudsætninger. Afgørelsen frygtes at få alvorlige konsekvenser for en stor del af landets 34 idrætsskoler. Derfor skal reglerne ændres eller præciseres, så ordningen lovliggøres, fastslår Carina Christensen.
- Det er en komplet håbløs afgørelse. Det kan godt være, at Statsforvaltningen henholder sig til reglerne i folkeskoleloven - men så må reglerne laves om. Selvfølgelig skal man have lov til at opdele eleverne på en idrætsskole efter talent og evner. Det er der intet som helst galt i - tværtimod skal vi blive endnu bedre til at dyrke talenterne i vores folkeskoler. Både elever, forældre og lærere er tilfredse med ordningen. Selvfølgelig skal det ikke være ulovligt.
Konservatives idrætsordfører vil nu anmode undervisningsminister Tina Nedergaard om straks at sikre, at reglerne præciseres eller ændres, så ikke flere idrætsskoler ulovliggøres og risikerer at må lukke.
Over 10.000 folkeskoleelever går på de såkaldte idrætsskoler. Langt de fleste er børn på 1.- 7. klassetrin, hvor der ikke er adgangskrav for at blive optaget.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.