dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

K: Regeringen må fjerne borgernes tvivl om kvalitetsreformen

Regeringen bør love at reformen ikke er et spareprojekt, mener de konservatives kommunalordfører
24. FEB 2007 21.13
- Kvalitetsreformen er et velfærdsprojekt og ikke et spareprojekt. Regeringen bør derfor give befolkningen et løfte om, at kvalitetsreformen samlet set ikke vil medføre besparelser.

Det siger den konservative kommunal- og finansordfører, Christian Wedell-Neergaard.

Udtalelsen kommer efter at en meningsmåling i sidste uge viste, at hele 70 procent af danskere ikke har hørt om kvalitetsreformen.

For dårlige til at gøre reformen vedkommende
Christian Wedell-Neergaard kalder kvalitetsreformen for en af de væsentligste reformer i nyere tid for udviklingen af borgernes velfærdstilbud.
- Men desværre har vi nok været for dårlige til at gøre arbejdet med reformen vedkommende for familierne. Jeg tror desværre, at mange mennesker har det fejlindtryk, at regeringen bare er ude på at spare og effektivisere. Det kan måske begrunde den manglende folkelige opbakning, siger Christian Wedell-Neergaard.

- Vores mål er, at alle danskere fremover skal møde en moderne offentlig sektor af høj kvalitet ? også når der om ganske få år kommer til at mangle arbejdskraft. Vi skal derfor have bedre og stærkere ledere i den offentlige sektor, og vi skal have mere tilfredse medarbejdere. Det kan man hverken spare eller købe sig til, siger Christian Wedell-Neergaard

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/k-regeringen-maa-fjerne-borgernes-tvivl-om-kvalitetsreformen

GDPR