Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Aarhus har spurgt et større udsnit af kommunale chefer på alle niveauer i de nye storkommuner:
Halvdelen af dem mener, at borgerne i storkommunerne i dag får en decideret dårligere service for skattekronerne end før. Kun 15 procent synes, det er blevet bedre.
- Det er ikke overraskende, at vi ikke er kommet helt på plads endnu. Vi skal længere frem inden vi kan vurdere resultatet af reformen. Formentligt ved vi, hvordan det er gået medio i den kommende valgperiode, siger Jens Christian Birck til dknyt.
- Man siger, at det tager ligeså lang til at planlægge en reform, som det tager at gennemføre den. Planlægningen tog to til tre år. Det samme vil formentligt også gøre sig gældende med gennemførelsen, mener kommunaldirektørernes formand.
- Vi har gennemført en kæmpereform uden generalprøve. I teaterverdenen siger man, at en forestilling først er rigtig god efter tre til fire forestillinger.
Jens Christian Birch peger også på, at reformen er blevet dyrere end forudset. Flytningerne fra rådhuse, nye it-systemer, aftrædelses-ordninger og så videre har kostet, mener han og peger på hans egen kommune, Næstved.
- Vi har fået 55 mio. kr. til at gennemføre reformen og har formentligt brugt omkring det dobbelt – 110 mio. kr.. Jeg vil tro, at noget lignende har gjort sig gældende i andre kommuner, siger Jens Christian Birch.
Side løbende har kommunernes økonomi været presset af blandt andet ældreområdet, anbringelser af bnørn og sygedagpenge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.