AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Venstres tilbagegang var ikke landsdækkende, og det var Liberal Alliances fremgang heller ikke. Find selv kortene herunder.

Venstre gik frem i ni kredse, LA gik tilbage i storbyer

Fremgang kan være tilbagegang lokalt og omvendt. Se her, hvor alle partierne er gået mest frem eller tilbage.
25. MAR 2026 11.16

Folketingsvalget bød på mandatmæssig tilbagegang til S, V, DD, M og AL, mens der var fremgang til DF, SF, K, R, EL og LA og debut til BP.

Men det billede, der tegner sig på landsplan, gør sig ikke altid gældende i de enkelte kredse.

Det gælder f.eks. Venstre, som trods partiets tilbagegang faktisk havde fremgang i 9 af landets 92 valgkredse. Det fremgår af grafikken herunder, hvis man vælger Venstre i menuen.

Både i Struer, Tønder, Aabenraa, Esbjerg Omegn, Esbjerg By, Varde, Vejen og Sønderborg gik venstre frem. 

Årsagen kan man kun gisne om. Men et godt gæt, når det gælder de syd- og sønderjyske kredse, er, at næstformand og økonomiminister Stephanie Lose stillede op for første gang og må formodes at have trukket godt med stemmer.

Tilsvarende er forklaringen i Struer-kredsen, som dækker Struer og Lemvig kommuner, uden tvivl, at Lemvigs hidtidige borgmester Erik Flyvholm har fået en masse stemmer i kredsen.

LA-tilbagegang i storbykredse

Liberal Alliance, som gik frem på landsplan, oplevede alligevel tilbagegang i to områder.

Dels i fire af de østjyske kredse, hvor partileder Alex Vanopslagh selv opstillede, nemlig Aarhus Øst, Aarhus Nord, Aarhus Vest og Aarhus Syd.

Og dels i hovedstadsområdet, hvor partiet gik tilbage i Gentofte, Lyngby, Rudersdal, Gladsaxe, Østerbro, Bispebjerg, Brønshøj, Falkoner, Slotskredsen, Nørrebro, Indre By, Sundbyvester og Valby. 

Fravær af Pape

De Konservative havde fremgang på landsplan, men tilbagegang i Viborg Øst, Viborg Vest, Skive, Struer, Holstebro, Tønder, Varde, Vejen og Himmerland. For de fem førstes vedkommende er årsagen uden tvivl fraværet af afdøde tidligere partileder Søren Pape Poulsen på stemmesedlen.

Danmarksdemokraterne gik generelt tilbage, men havde fremgang i Ringkøbing-kredsen, hvor Mads Fuglede bor og sidder i byrådet, samt i Viborg Øst og Lolland.

Moderaterne gik tilbage over hele landet undtagen Viborg Øst, hvor der var fremgang - omend beskeden.

Alternativet gik også tilbage, men havde fremgang i Lolland, Guldborgsund, Faxe, Holbæk og Middelfart.

Omvendt gik Enhedslisten frem overalt i landet undtagen i Aarhus Øst og Djurs-kredsen.

Gå selv på opdagelse i kortene herunder: 

 

 

Valgresultatet

  • Socialdemokratiet: 38 mandater - taber 12.
  • SF: 20 mandater - vinder 5.
  • Venstre: 18 mandater - taber 5.
  • Liberal Alliance: 16 mandater - vinder 2.
  • Dansk Folkeparti: 16 mandater - vinder 11.
  • Moderaterne: 14 mandater - taber 2.
  • Konservative: 13 mandater - vinder 3.
  • Enhedslisten: 11 mandater - vinder 2.
  • Radikale: 10 mandater - vinder 3.
  • Danmarksdemokraterne: 10 mandater - taber 4.
  • Alternativet: 5 mandater - taber 1.
  • Borgernes Parti: Kommer ind med 4 mandater.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/venstre-gik-frem-i-ni-kredse-la-gik-tilbage-i-storbyer

GDPR