
De ti nye kommuner, der kommer med i den endelige ansøgningsrunde, er: Assens, Frederikssund, Haderslev, Hjørring, Hvidovre, Lolland, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Aalborg.
Der er i udvælgelsen af de ti kommuner, der nu går videre, lagt vægt på, at de repræsenterer forskellige typer af projekter. Et af formålene med forsøget er netop at drage mangeartede erfaringer på kulturarvsområdet, som siden kan gives videre til alle kommuner.
- Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om en konkurrence om at blive årets kulturarvskommune. Der er derimod tale om at finde kommuner, der har nogle spændende udfordringer i fremtiden, der specielt kan være interessante at løse ud fra et kulturarvs-perspektiv. Vi mener at have fundet det rette udvalg i de ti kommuner, siger direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen.
I alt 53 ud af de 98 nye kommuner indsendte interessetilkendegivelser om, at de ønskede at komme med i forsøget med kulturarvskommuner.
De ti kommuner skal inden 17. februar 2006 indsende den endelige ansøgning. Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsen vil derefter udvælge mindst tre kommuner, der skal deltage i forsøget som kulturarvsskommune. De endelige kommuner vil blive offentliggjort senest 3. marts 2006. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.