FANØ: Det gik for stærkt på valgnatten. Det meldte Kristine Kaas Krog (Lokallisten), som lige nu står til at blive borgmester på Fanø, ud lige efter valget. Derfor har hun inviteret Miljølisten, Socialdemokratiet og Venstre til forhandlinger, så hun kan sikre sig en bredere konstituering.
For bag hende står Alternativet, Konservative og SF, hvilket giver hende et flertal på 6 mandater mod oppositionens 5.
- Vi tror på, at på sådan et lille sted som Fanø, da er det vigtigt med et godt arbejdsklima, sagde Kristine Kaas Krog blandt andet til TV Syd onsdag formiddag.
Torsdag morgen siger hun dog til Ritzau, at hun opfatter situationen som rimelig udramatisk.
- Det eneste, jeg har gjort, er at række hånden ud og undersøge mulighederne for at lave en bredere aftale. Og så er den ikke længere, siger hun.
Ikke blevet informeret
Men ved at indkalde til forhandlinger, har borgmesteren samtidig smidt den aftale, som partierne bag konstitueringen har på gulvet. Det mener både De Konservative og SF. Og nu vakler borgmestertaburetten altså under Kristine Kaas Krog.
- Jeg er skuffet over og faktisk lidt vred over at skulle læse på Facebook, at Kristine Kaas Krog åbenbart har inviteret alle andre med uden at informere os, siger byrådsmedlem Karen Jeppesen (SF).
Hos Alternativet bakker man dog fortsat op om aftalen.
Sådan gik valget:
Fanø Lokalliste 2 (1), V 3 (4), K 2 (2), Miljølisten 1 (2), S 1 (1), SF 1 (1), ALT 1 (0).
DF opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.