Ifølge Konkurrencestyrelsens konkurrenceredegørelse, der blev offentliggjort tirsdag, så ligger der groft sagt fyldte pengesække og flyder i kommunerne - de mangler blot at blive samlet op af kommunalpolitikere, der gider bukke sig ned.
- Den primære forklaring er politisk vilje eller mangel på samme. Når vi kigger på tværs og spørger kommunaldirektørerne, så er der ikke nogen barrierer for at sende opgaver i udbud. Det handler om politisk vilje og fokus på at gøre det og om at lære af hinandens erfaringer, siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrencestyrelsen til Børsen.
Ifølge styrelsen kan et EU-udbud af offentlige opgaver sænke priserne 10-20 procent, hvis der er flere end fem om at give tilbud.
Hvis de tal umiddelbart overføres til den mængde af kommunale driftsopgaver på omkring 200 mia. kr., som Konkurrencestyrelsen mener kan sendes i udbud, giver det en prisbesparelse på mellem 10 og 20 milliarder kroner.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.