Værktøjet vurderer den enkelte organisations niveau for effektivt indkøb og anviser konkrete løsninger til at optimere indkøbet.
SKI - Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S - har netop udviklet et nyt værktøj, der kan hjælpe staten, kommunerne og regionerne med at måle, hvor effektivt den enkelte enhed køber ind.
På baggrund af en selvevaluering får den enkelte organisation et klart billede af, hvor effektivt den køber ind i dag. Værktøjet, Udviklingsmodel for Offentligt Indkøb, giver samtidig inspiration til at optimere det offentlige indkøb.
Den offentlige sektor køber samlet ind for ca. 150 mia. kr. om året. En effektivisering af det offentlige indkøb kan frigøre store ressourcer, der i stedet kan bruges på velfærd.
- Effektivt indkøb forudsætter blandt andet kompetente medarbejdere, ledelsesmæssig forankring og effektive værktøjer. Selvevalueringen giver et samlet billede af den pågældende organisations indkøb og viser, hvordan indkøbet i den enkelte organisation kan blive endnu mere effektivt. Samtidig giver modellen et billede af indkøb i hele den offentlige sektor. Værktøjet kan dermed også give inspiration til at optimere offentligt indkøb bredt set, siger Allan Vendelbo, salgs- og marketingdirektør i SKI.
Den offentlige organisation kan via et internetbaseret spørgeskema vurdere sig selv inden for syv forskellige kategorier som f.eks. udbud, indkøbspolitik og strategi, organisering, processer mv.
Værktøjet får premiere den 16. juni, hvor 22 kunder vil teste modellen ved en workshop og give deres evaluering af brugen. Modellen vil snarest herefter blive stillet til rådighed for SKI's kunder.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.