Katastrofetal: Markant færre vil tage en velfærdsuddannelse

Det er ikke uddannelserne til offentlige hverv, der står øverst på ønskesedlen, når unge skal beslutte sig til, hvad de helst vil læse.

Således står velfærdsuddannelserne - pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker - for skud, på et tidspunkt hvor der ikke siden 2012 har været så få, som vil læse videre.

28 procent færre har søgt sygeplejerskeuddannelsen som deres førsteprioritet i år sammenlignet med sidste år.

- Med det fald kan vi ikke udfylde alle studiepladser på sygeplejerskeuddannelse, siger Camilla Wang, som er formand for Danske Professionshøjskoler.

- Det betyder også, at vi overhovedet ikke kommer til at kunne uddanne til det behov, der er i sundhedsvæsenet, siger hun.

- Det er en katastrofe og slet ikke, som jeg håbede. Vi må knokle på for vende udviklingen, for jeg tror stadig på, at unge gerne vil være sygeplejersker og pædagoger. Det er meningsfulde fag, hvor man får mulighed for at bruge sin viden til at gå ud og gøre en positiv forskel for andre mennesker, siger Camilla Wang.

Kun 43 pct. besættes

I 2021 blev 43 procent af de opslåede stillinger til sygeplejerske ikke besat. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Dansk Sygeplejeråd kalder det lave ansøgertal til sygeplejestudiet for "en bombe under et i forvejen sønderknust sundhedsvæsen".

- Vi står i en situation, hvor store dele af sundhedsvæsenet er i knæ, fordi der mangler sygeplejersker, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Også hos de tre andre velfærdsuddannelser er ansøgertallet faldet markant.

Ledige pædagogpladser

17 procent færre end sidste år vil være socialrådgiver. 18 procent færre end sidste år har søgt ind på pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet, mens 12 procent færre har søgt ind på læreruddannelsen.

Ifølge Camilla Wang kan heller ikke alle pladser på pædagogstudiet blive besat med det lave ansøgertal. Og det er nyt.

- Vi skal have lavet en national rekrutteringsplan, som man også politisk skal tage ansvar for, for hvordan vi kan vende de unges uddannelsesveje, så de passer bedre til det, vi har brug for i velfærdssamfundet, siger Camilla Wang.

Dårligere velfærd

Den generelle tendens bekymrer også studenterfagforeningerne for velfærdsuddannelserne, som repræsenterer de studerende.

I en samlet udtalelse forudser de en fremtid med dårligere velfærd for alle danskere.

- Vi ser nu ind i en fremtid med færre medstuderende og færre fremtidige kolleger. Det betyder en fremtid, hvor vi som færdiguddannede skal løbe endnu hurtigere for at få enderne til at hænge sammen, skriver studenterforeningerne i en pressemeddelelse.

Minister spærrede øjnene op

Mens velfærdsuddannelserne er hårdest ramt, oplever hele uddannelsesverden et fald i ansøgertallet. 

I alt har 79.737 søgt om optagelse på en videregående uddannelse i år, hvilket er det laveste antal i ti år.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har forståelse for, at "generation lockdown" tager en pause fra bøgerne og vil ud at rejse.

- Når det er sagt, kan jeg godt forstå, at man spærrer øjnene op, når man ser årets ansøgningstal. Det gjorde jeg også selv. Det er markant lavere end de seneste år. Men det er der heldigvis flere gode forklaringer på, når man dykker ned i tallene, siger han.

Det var i forvejen forventningen, at ansøgertallet i år ville være lavt, fordi mange sidste og forrige år fremrykkede deres uddannelsessøgning, fordi coronanedlukningen betød, at der var få muligheder for at rejse og arbejde.

- Det bidrog til rekordoptag i 2020 og 2021, hvilket omvendt betyder, at de ansøgere ikke er at finde i bunken i år. En slags coronaeffekt, der givetvis vil følge os i en årrække, siger vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Mikkel Leihardt. 

Ritzau / ak