KØBENHAVN: Det er et større arbejde at rydde op efter gadefestivalen Distortion i København. Men med i alt omkring 100 mand og 22 store fejemaskiner på gaderne over to dage er det forløbet efter planen. 28 ton affald på Nørrebro og 26 ton på Vesterbro er resultatet af oprydningen indtil nu, og det er omtrent på niveau med tidligere år.
Enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune Lene Barner-Rasmussen bemærker, at der i år har været pant på plastikglas, hvilket har været en stor hjælp i oprydningsarbejdet. Klimadiskussionen omkring de store mængder affald har hun ikke lyst til at gå ind i.
- Men jeg kan sige, når vi har de her store fester, hvor der kommer meget skrald, så synes jeg, at det er klart at foretrække, at vi kommer hurtigt ud og får fjernet det. Så kommer det væk fra gader og grønne arealer og bliver brændt af, så vi på den måde sikrer klimaet bedst muligt, siger Lene Barner-Rasmussen om oprydningsarbejdet, som Distortion betaler Københavns Kommune for.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.