
KL ser flere gode elementer i oplægget til et nyt udligningssystem ? men advarer mod en eventuel obligatorisk statsgaranti
4. DEC 2005 8.13
KL bifalder i store træk det udspil til en reform af tilskud- og udligningssystemet, som blev sendt på gaden torsdag i sidste uge.
Et vigtigt element i modellerne fra embedsmændene (Finansieringsudvalget under Indenrigsministeriet) er fordeling af bloktilskud efter folketal i stedet for - som i dag - efter skattegrundlag. Den ændring har KL også været med til at anbefale.
Der er også lagt op til en udligning, der tager mere hensyn til kommunernes udgiftsbehov. Også her er KL positiv.
Mange bruger statsgaranti i dag
Værre er det med overvejelserne omkring den såkaldte statsgaranti. I dag kan kommunerne enten selv lægge budget efter deres egne vurderinger af skattegrundlag, statstilskud, udligning osv. Eller de kan vælge at bruge et udskrivningsgrundlag, som staten har fastlagt, når de lægger budget. Hvis kommunens indtægt overstiger det statsgaranterede beløb, beholder staten gevinsten. Omvendt må staten punge ud, hvis kommunens udskrivningsgrundlag viser sig at blive mindre end garantiniveauet.
Mange bruger ordningen i dag, men KL advarer mod, at ordningen bliver obligatorisk.
- En obligatorisk statsgaranti vil være et alvorligt indgreb i det lokale selvstyre, fordi staten på den måde får fuld kontrol over kommunernes indtægtsgrundlag. Og kommuner med vækst bliver påført væsentlige ulemper. F. eks. vil en kommune i forbindelse med udstykning opleve, at nye borgeres skattebetalinger alene tilfalder staten og ikke den kommune, der leverer servicen til borgerne, siger KL?s formand Ejgil W. Rasmussen (V) i en kommentar.
Modstridende interesser
KL vil i øvrigt ikke tage stilling til de konkrete modeller, men overlader det til regering og partierne i Folketinget at afgøre, hvordan byrderne præcist skal fordeles mellem kommunerne.
I det spørgsmål har KLs medlemskommuner alt for modstridende interesser.
Rapporten sendes nu i høring. Et lovforslag om en finansierings- og udligningsreform forventes fremsat i januar 2006.
/mel
Et vigtigt element i modellerne fra embedsmændene (Finansieringsudvalget under Indenrigsministeriet) er fordeling af bloktilskud efter folketal i stedet for - som i dag - efter skattegrundlag. Den ændring har KL også været med til at anbefale.
Der er også lagt op til en udligning, der tager mere hensyn til kommunernes udgiftsbehov. Også her er KL positiv.
Mange bruger statsgaranti i dag
Værre er det med overvejelserne omkring den såkaldte statsgaranti. I dag kan kommunerne enten selv lægge budget efter deres egne vurderinger af skattegrundlag, statstilskud, udligning osv. Eller de kan vælge at bruge et udskrivningsgrundlag, som staten har fastlagt, når de lægger budget. Hvis kommunens indtægt overstiger det statsgaranterede beløb, beholder staten gevinsten. Omvendt må staten punge ud, hvis kommunens udskrivningsgrundlag viser sig at blive mindre end garantiniveauet.
Mange bruger ordningen i dag, men KL advarer mod, at ordningen bliver obligatorisk.
- En obligatorisk statsgaranti vil være et alvorligt indgreb i det lokale selvstyre, fordi staten på den måde får fuld kontrol over kommunernes indtægtsgrundlag. Og kommuner med vækst bliver påført væsentlige ulemper. F. eks. vil en kommune i forbindelse med udstykning opleve, at nye borgeres skattebetalinger alene tilfalder staten og ikke den kommune, der leverer servicen til borgerne, siger KL?s formand Ejgil W. Rasmussen (V) i en kommentar.
Modstridende interesser
KL vil i øvrigt ikke tage stilling til de konkrete modeller, men overlader det til regering og partierne i Folketinget at afgøre, hvordan byrderne præcist skal fordeles mellem kommunerne.
I det spørgsmål har KLs medlemskommuner alt for modstridende interesser.
Rapporten sendes nu i høring. Et lovforslag om en finansierings- og udligningsreform forventes fremsat i januar 2006.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.