Staten skyder gråspurve med kanoner og straffer landets kommuner med milliondyre dummebøder, hvis sagsbehandlere på jobcentrene begår banale, administrative fejl eller overskrider en tidsfrist med få dage i sager om danskere, som skal i fleksjob med løntilskud på grund af nedsat arbejdsevne.
Sådan lyder beskyldningen fra KL, der nu klager til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) over lovstramninger, som har påført kommunerne sanktioner, der betegnes som 'helt ude af proportioner', skriver Berlingske.
I 2006 blev reglerne for fleksjob ændret for at ændre antallet, der kom på førtidspension. Der blev vedtaget en række dokumentationskrav, som skal opfyldes, før staten vil refundere 65 pct. af det offentlige løntilskud. Begår kommunerne fejl i dokumentationen, så får man ikke tilskud i tre år.
- Sanktionens størrelse og ikke mindst varighed er ikke rimelig. Jeg bestrider ikke de gode intentioner, der ligger bag, men her har man overreageret, og reglerne burde laves om. Erfaringen viser også, at når sanktionerne bliver knyttet til formelle krav om udfyldning af skemaer, så flyttes fokus fra at få borgerne i arbejde til dokumentation, siger formanden for KLs bestyrelse, Erik Fabrin (V).
Næstved regner fx med at skulle betale 5-10 millioner kroner tilbage ifølge jobcenterchef Christian von Benzon.
Venstre arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, afviser kommunernes kritik.
- Hvis ikke det har økonomiske konsekvenser, når kommunerne overtræder reglerne, så lader de være med at være aktive i forhold til at få de grupper tilbage på arbejdsmarkedet. Det så vi, inden loven blev strammet, og der blev indført sanktioner. Da kunne sagerne ligge i vinduskarmen i årevis, siger Jens Vibjerg.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.