KL efter økonomiaftale: Der er ikke råd til det hele

Hvis handicapområdet skal have flere midler, så bliver det på bekostning af andre dele af kommunernes budgetter. Og det har kommunerne fået regeringens accept af, at sådan må det være.

Det er udlægningen fra KL efter, at der tirsdag aften blev indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2022.

Forud for aftalen om den kommunale økonomi, som kommunerne og regeringen indgik tirsdag aften, havde kommunerne ønsket sig 5,5 mia. kr. over tre år til at hæve kvaliteten på handicapområdet.

Området har tiltrukket sig opmærksomhed, og et borgerforslag har krævet, at handicapområdet fjernes fra kommunerne, blandt andet fordi Ankestyrelsen cirka halvdelen af tiden gav klager ret i, at kommunerne havde begået fejl.

Forventninger afstemt

Selvom KL-formand Jacob Bundsgaard (S) på forhånd havde udtrykt utilfredshed med forholdet mellem penge og krav til kommunerne, indgik han tirsdag aften en aftale, som han selv erkender ikke indeholder de penge, der skal til for at løfte området.

Til gengæld har kommunerne fået regeringens accept af, at det så må betyde, at kommunalbestyrelserne må finde sparekniven frem på andre ydelser, hvis der skal penge til handicapområdet.

- Jeg synes faktisk, at vi har fået en afstemning af forventningerne ind til, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden, siger Jacob Bundsgaard.

- Regeringen erkender, at kommunerne med den her aftale fortsat vil stå i en situation, hvor vi kommer til at skulle lave prioriteringer på velfærdsområderne. Det er med til samlet set at give et mere retvisende billede. Der er ikke råd til det hele. Der er steder, hvor vi kommer til at skulle flytte midler fra et område til et andet for at få enderne til at mødes.

Er "hårde prioriteringer" det samme, som onde tunger vil kalde besparelser?

- Ja. Det vil det være. Sådan vil det blive oplevet nogle steder. Noget af det vil også være egentlige effektiviseringer og omprioriteringer.

600 mio. kr. mindre på konsulenter

I aftalen står, at kommunerne skal bruge 600 mio. kr. mindre på konsulenter. Samtidig vokser servicerammen med en lille smule mere end udviklingen i befolkningen tilsiger - omkring 150 mio. kr. mere.

- Det slår ikke til i forhold til det udgiftspres, der er på det specialiserede socialområde, siger Jacob Bundsgaard.

- Derfor kommer vi til at skulle lave omprioriteringer derudover. Det vil nogle steder også have en betydning for den service, der bliver leveret.

Ritzau