KL: God ide at begrænse smartphones og prøver i folkeskolen

Anbefalingerne fra Trivselskommissionen, som er blevet fremlagt tirsdag formiddag, hilses velkommen af KL's formand for børne- og undervisningsudvalget, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S). 

Kommissionens anbefaling om et nyt sprog for trivsel, hvor mistrivsel ikke omtales og behandles som en sygdom, vækker stor genklang hos udvalgsformanden. 

- Børn og unge, der ikke har det godt, skal have den hjælp, de behøver. Diagnoser skal ikke være adgangsbilletten til hjælpen. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og unge menneskes behov, og hvad de kæmper med i hverdagen. Skal vi lykkes med det, kræver det både en kulturændring og en lovgivning, der ikke spænder ben, siger hun.

Prøver og smartphones

Hun hæfter sig særligt ved anbefalingerne om at justere prøvetrykket i folkeskolen og kigge kritisk på børn og unges brug af smartphones. 

- Mange børn og unge er tynget af præstationspres. Derfor er det oplagt at kigge på prøverne i folkeskolen, når vi i forbindelse med folkeskoleaftalen skal forny indholdet af fagene. For selvom vi selvfølgelig stadig skal have eksamener og prøver, er der ingen grund til at have prøver bare for prøvernes skyld, siger Christina Krzyrosiak Hansen og tilføjer:

- Vi deler også ambitionen om, at børn ikke går i skole for at sidde hele dagen med næsen i en smartphone. Det er noget, vi allerede arbejder med i skoler og kommuner. Og vi tager selvfølgelig også gerne imod al den hjælp, vi kan få på den front.

Frihed til skolers egne regler

Børns Vilkår forstår godt tanken bag at udskyde debutalderen for tablets og smartphones til 13 år, men mener ikke, at et lovfæstet forbud er vejen frem.

- Vi tror mere på at give skolerne frihed til sammen med eleverne at lave regler, der er tilpasset de forskellige klassetrin – mange skoler er allerede godt i gang med dette. Der kan være sund fornuft i at udskyde alderen for, hvornår børn får en smartphone, men det vil ikke i sig selv fjerne udfordringerne med sociale medier og skadeligt og afhængighedsskabende indhold. Her har techgiganterne i praksis frit spil, siger direktør Rasmus Kjeldahl. 

Til gengæld støtter Børns Vilkår forslaget om at ændre praksis, så det ikke kræver en diagnose at få adgang til støtte, når et barn har det svært.

Det helt store spørgsmål bliver nu, om der er politisk vilje til at finde midler til at realisere rapportens anbefalinger, lyder det. 

Løft til daginstitutioner og skoler

Også Bupl tager godt imod rapporten, men frygter samtidig, at debatten drukner i nemme løsninger om forældreansvar og mobilforbud. Formand Elisa Rimpler anbefaler at se på de strukturelle rammer for børnene. 

- Når kommissionen anbefaler et varigt løft til daginstitutioner og skoler med flere fagprofessionelle og mindre børnegrupper, skal politikerne handle. For faglighed og ressourcer er under hårdt pres i mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og det går i sidste ende ud over den vifte af indsatser, der kan højne kvaliteten og forebygge mistrivsel, siger BUPL-formanden.

Ifølge hende siger det sig selv, at pædagogikken er udfordret, når kun halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoger, og hver fjerde pædagog er den eneste pædagog på sin stue. 

Hos FOA er sektorformand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen enig i, at der er behov for mere uddannelse til det pædagogiske personale.

- Tænk på, at danske børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i dagtilbud. Det er i høj grad dér, de spejler sig i andre børn og udvikler deres selvforståelse og danner tillidsfulde relationer til andre voksne end deres forældre. Men selv om mange gør det godt, ved vi, at kvaliteten i vores vuggestuer, dagplejer, børnehaver og integrerede institutioner ikke alle steder er høj nok, siger han.