KL kræver forhandlinger genåbnet

Efter et stormfuldt møde i KL's bestyrelse skal KL-formand Erik Fabrin (V) og næstformand Anker Boye (S) nu tilbage til finansministeren.

KL's bestyrelse har besluttet, at de ønsker forhandlingerne genoptaget.
Efter det daglange møde i bestyrelsen ønskede ingen dog at komme nærmere ind på, hvilke dele af aftale-teksten, KL ønsker genforhandlet.

Er det en glad Fabrin, der møder op hos finansministeren
- Jeg håber, at jeg kan være udtryksløs i øjnene og ansigtet, løde det fra KL-formanden inden han sammen med Anker Boye kørte til Finansministeriet.

Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen, Kaare Graveresen, havde forud for mødet sagt, at han vil stemme imod aftalen. Men han er øjensynligt blevet banket på plads under mødet i den borgerlige gruppe. For efter mødet sagde han, at hvis det stod til ham alene, så ville han helst, at der blev sagt nej til aftalen.
- Så kan regeringen opløfte aftalen til et aktstykke og må dermed også selv tage ansvaret, lød det fra Kaare Graveresen.

Overborgmester i København, Ritt Bjerregaard (S), kritiserede forud for dagens møde formand Erik Fabrin. Hun mener ikke, at han gjort det godt nok.
- Vi benyttede mødet til at lufte vores utilfredshed og satser nu på, at forhandlerne kan nå frem til et bedre resultat.

De radikale har tiltrådt aftalen, oplyser de radikales ene medlem af bestyrelsen, Henrik Larsen:
- Det gør jeg ikke med et smil på læben, for det er en af den slags aftaler, der i virkeligheden ikke er god nok til at sige ja til, men omvendt heller ikke dårlig nok til at sige nej til. Kommunerne vil blive presset økonomisk, men af frygt for alternativet har jeg valgt at tiltræde aftalen, siger Henrik Larsen og hentyder dermed til, at aftalen trods alt imødekommer kommunerne på en række områder:
- Det store problem er selvfølgelig økonomien, hvor aftalen ikke giver kommunerne mulighed for at fastholde det nuværende serviceniveau. Der kommer serviceforringelser, og det er problematisk i et år, hvor borgerne med baggrund i strukturreformen reelt var blevet lovet en bedre service. Vi får for få penge, og aftalen er derfor et udtryk for, at regeringen prioriterer skattestoppet højere end kommunernes dokumenterede behov. Holdningen er åbenbart, at en god flaske rødvin til mor og far i weekenden er vigtigere end tidssvarende materialer i folkeskolen. De udstukne rammer er med andre ord ikke gode nok, men vi har trods alt fået mere end 1 milliard kr. ekstra til kommunerne i forhold til regeringens meget hårde udspil.

Hvor de økonomiske rammer lader en del tilbage at ønske for kommunerne, er der til gengæld mere positivt at læse i aftalens indhold:
- Især på et punkt er aftalen meget markant. Efter et stort pres fra Det Radikale Venstre og KL kan kommunerne nu fortsat selv budgettere deres skatteindtægter - og beholde pengene efterfølgende! Det er en klar sejr for det kommunale selvstyre og Det Radikale Venstre og til stor gavn for en lang række kommuner i Danmark.
I samme forbindelse kan nævnes, at regeringen nu er indstillet på at droppe puljetyranniet, der ifølge Henrik Larsen "har flyttet regeringen helt ind på rådhusene". Fremover arbejdes der for generelle bloktilskud og ikke de meget styrende puljer.