
Aftalen har udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne, fordi de fra og med 2007 skal medfinansiere regionernes sundhedsudgifter. KL har derfor i et brev til regeringen understreget, at KL forventer, at kommunerne bliver kompenseret for sine ekstra udgifter på sundhedsområdet.
- Det fremgår klart af den økonomiske aftale for 2007 mellem regeringen og KL, at det statslige bloktilskud til kommunerne beregnes ud fra det forventede aktivitetsniveau i regionernes sundhedsvæsen. Når aktiviteten stiger i regionerne, vokser kommunernes udgifter. Så når regionerne nu får lov til at bruge flere penge på sundhedsvæsnet, følger det af vores aftale, at staten også skal sikre kommunernes finansiering af den øgede aktivitet, siger KL-formand Erik Fabrin (V).
- Det fremgår af økonomiaftalen for 2007, at en eventuel stigning ud over det forventede niveau i kommunernes medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen ikke skal belaste opgørelsen af de aftalte udgiftsrammer. Jeg går ud fra, at regeringen også står ved denne del af vores aftale, og at der altså ikke bliver tale om at straffe kommunerne for, at deres udgifter stiger, fordi regionerne bruger flere penge end forventet, siger Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.