KL om minimumsnormeringer: Fint, blot de gælder pr. kommune

KL byder finanslovens minumumsnormeringer i de kommunale daginstitutioner velkomne, men ikke med betingelsesløs jubel. Man vil først se den konkrete model, især når det gælder, om normeringerne skal opgøres på kommune- eller institutionsniveau.

- Det er afgørende, at den model, man lægger sig fast på, også matcher de penge, der er afsat til området. Samtidig er det vigtigt at få forventningsafstemt, hvad vi kan få for de midler, der er afsat nu, siger KL’s formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Han understreger sin glæde over, at der kommer et løft af småbørnsområdet.

- Der er endnu ikke aftalt en model for, hvordan vi så gør det, og vi ser derfor frem til at drøfte netop det. Fra kommunernes side vil vi være optagede af, at normeringerne opgøres på kommuneniveau. Den fleksibilitet, det giver, er helt afgørende – ikke mindst for de børn, der har allermest brug for nærværende voksne, siger Jacob Bundsgaard.

Minimumsnormeringerne - i hvad form de nu måtte få - skal være fuldt indfaset i 2025, og finanslovsaftalen afsætter 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025 til formålet. Også folkeskolen tilgodeses, med 'en reserve til et generelt løft', hvortil afsættes 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. 2023. Også her advokerer KL for, at kommunernen får det endelige ord.

KL’s næstformand, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), kalder det 'afgørende, at pengene udmøntes til den lokale udvikling af folkeskolen' så de enkelte kommuner 'kan bruge dem på netop dét, som man lokalt vurderer er vigtigst'.

På psykiatriområdet er der penge til regionerne, men ikke til den kommunale socialpsykiatri, noterer KL afmålt.

mk