- Rigtig mange kommunalt ansatte får betalt enten sin pc, telefon eller bredbånd af sin arbejdsgiver. F.eks. lærere med hjemmearbejdsplads eller social- og sundhedsmedarbejdere med PDA’ere. Så hvis forslaget om multimedieskatten bliver vedtaget, får kommunerne som arbejdsgivere et væsentligt problem, siger KL’s formand Erik Fabrin.
En medarbejder, der tager sin pc eller telefon med sig hjem eller har en arbejdsgiverbetalt opkobling hjemme, vil få forhøjet sin skattepligtige indtægt med 5000 kr., hvis forslaget bliver vedtaget.
Ind i økonomiforhandlingerne
KL mener, at forslaget vil fordyre eller helt forhindre det potentiale for effektivisering, som ellers ligger i digitalisering.
- I pressen kan vi læse, at folkeskolelærere med hjemmearbejdsplads, vil sige én af to ting til sin kommunale arbejdsgiver: Tag hjemmearbejdspladsen retur, så jeg ikke kommer til at betale skatten. Eller giv mig et tillæg, som svarer til det, jeg skal betale i skat, siger Erik Fabrin.
- Alle kommunale arbejdsgivere vil komme til at stå i et dilemma, hvor de enten må betale skatten for deres medarbejdere eller helt droppe medarbejderens gode. Det er alt andet end fleksibelt for hverken medarbejder eller arbejdsgiver og sender potentialerne for digital effektivisering tilbage til stenalderen, siger Erik Fabrin.
- Vi kan ikke se andre muligheder, end at KL må forbeholde sig til at inddrage konsekvenserne i økonomiske forhandlinger med staten til sommer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.