KL’s dødsliste over affaldsanlæg til lukning er på vej i graven

KL’s såkaldte ’dødsliste’ over de 10 udvalgte affaldsforbrændingsanlæg, man anbefaler lukket for at leve op til klimaaftalen for affaldssektoren, er på vej til at blive underkendt af de statslige myndigheder. Det skriver Dagbladet Information.

I kølvandet på en markant kritik af KL-listen fra Miljøstyrelsen har Forsyningstilsynet (FSTS) netop oversendt sine egne foreløbige konklusioner til Energistyrelsen, der fredag eftermiddag vil meddele den endelige vurdering til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg. Information har fået aktindsigt i tilsynets konklusioner.

"FSTS vurderer, at KL’s plan for lukning af de mindst effektive anlæg ikke kan godkendes," skriver tilsynet i sin 42 sider lange granskning af KL-modellen, som Information har fået aktindsigt i.

"FSTS vurderer på det foreliggende grundlag, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de 10 affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, er de mindst effektive anlæg," hedder det i tilsynets granskning.

Kan åbne for konkurrence

I alt 23 anlæg er blevet undersøgt og sammenlignet i planen, der skal bidrage til at opfylde den politiske klimaaftale for affaldssektoren fra juni om at øge genanvendelsen, stoppe importen af udenlandsk affald til afbrænding og reducere affaldsmængden i 2030 med 30 pct.

Hvis Energistyrelsens budskab bliver identisk med Forsyningstilsynets foreløbige konklusioner, indebærer det ifølge klimaaftalen fra juni, at affaldsforbrændingssektoren skal åbnes for konkurrence om affaldet, herunder private selskabers indtog på markedet.

KL’s liste er på forhånd blevet kritiseret af flere kommuner, hvis anlæg står på dødslisten. Det gælder ikke mindst forbrændingsanlægget Argo i Roskilde, der med start i 2014 af sit såkaldte Energitårn er et af de nyeste anlæg herhjemme og ifølge de kommunale ejere mest effektive og miljøvenlige.

Ikke ensartet datagrundlag

Forsyningstilsynet har gransket den analyserapport fra konsulentfirmaet Ea Energianalyse, som ligger til grund for KL-listen.

Datagrundlaget er "ikke tilstrækkeligt ensartet og retvisende opgjort til, at der kan laves en retvisende sammenligning af anlæggenes effektivitet og opgørelse af, hvilke anlæg der er de mindst effektive,« fastslår FSTS.

"For en del af analysens (herunder centrale) beregningsantagelser er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de er rimelige og retvisende," påpeges det.

Tilsynet har under sin vurderingsproces bedt Ea Energianalyse lave følsomhedsanalyser, hvor man tester nogle af de mange forudsætninger og antagelser. Disse analyser "sandsynliggør, at løses de påpegede problemer i metodevalg, datagrundlag og beregningsantagelser, ændrer det på hvilke anlæg, der opgøres som de mindst effektive," konkluderer Forsyningstilsynet.

Ikke sandsynliggjort

Også Miljøstyrelsen har oversendt en kritisk vurdering til Energistyrelsen. I sine foreløbige konklusioner fastslår styrelsen: "KL har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de 10 anlæg på lukkelisten er de 10 miljømæssigt dårligst fungerende anlæg.«

Når Energistyrelsen fredag eftermiddag oversender den samlede konklusion til folketingsudvalget, vil klimaminister Dan Jørgensen (S) angiveligt stå klar med en kommentar til den komplicerede situation, der nu ventes at opstå. Det vides ikke, om ministeren vil lægge op til nye drøftelser med aftalepartierne, eller om man vil følge aftalens ordlyd og "automatisk" skride til modellen med liberalisering af sektoren.

KL ønsker ikke at kommentere på sagen, så længe afgørelsen fra Energistyrelsen ikke er overleveret til Folketinget og offentliggjort.